Barsel som arbejdsledig
Er du arbejdsledig inden din barsel?

Barsel som arbejdsledig?

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Her får du et overblik over hvad du er berettiget til, hvis du er arbejdsledig i forbindelse med din barsel.

Hvad sker der hvis jeg er arbejdsledig?

Som ledig på barsel modtager man barselsdagpenge i stedet for dagpenge.

Hvordan får jeg dagpenge som arbejdsledig?

Hvis du har meldt dig ledig i jobcenteret og stillet dig til rådighed i din a-kasse, så du har opnået ret til arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen, skal du i stedet modtage barselsdagpenge, når du går på barsel. Du skal have daglig kontakt med dit barn under din barsel for at få barselsdagpenge.

Kan jeg få barselsdagpenge hvis jeg er på kontanthjælp?

Nej du kan ikke få barselsdagpenge, som kontanthjælpsmodtager eller hvis du modtager ledighedsydelse. Du vil i stedet fortsætte med at få kontanthjælp eller ledighedsydelse, når din barselsorlov starter. Hvis du er på kontanthjælp eller ledighedsydelse skal du kontakte din kommune.

Du kan få samme beløb i barselsdagpenge, som du får i arbejdsløshedsdagpenge. Du kan dog højst få 4.465 kr. (2022) om ugen før skat (4.460 kr. i 2021).

Du skal være opmærksom på, at barselsdagpengene bliver udbetalt i perioder på 4 eller 5 uger, hvor arbejdsløshedsdagpenge bliver udbetalt ud fra et fast antal timer pr. måned. Det betyder at udbetalingerne pr. måned derfor ikke vil være ens.

Læs mere om mulighederne for kontanthjælp her.

Hvis du er dimittend

Er du dimittend, når du går på barsel, ændrer Udbetaling Danmark automatisk dine barselsdagpenge efter dit barns fødsel.

Som fuldtidsforsikret dimittend kan du få:

  • 3.195 kr. pr. uge (2022) uden forsørgerpligt (3.190 kr. i 2021)
  • 3.660 kr. pr. uge (2022), hvis du har forsørgerpligt for børn under 18 år (3.655 kr. i 2021).

Ændringer i arbejdsløshedsdagpenge – kontakt Udbetaling Danmark

Hvis du under din barsel får ret til et højere beløb i arbejdsløshedsdagpenge, kan du også få et højere beløb i barselsdagpenge.

Du skal selv kontakte Udbetaling Danmark for at få beløbet ændret. Beløbet bliver ændret fra mandagen efter, du henvender dig.

Du skal desuden have dokumentation fra din a-kasse.

1. Hvis du er ledig og får arbejdsløshedsdagpenge fra en a-kasse, skal du fortælle din a-kasse om din barsel senest 8 uger efter fødslen.

2. Når din a-kasse har fortalt Udbetaling Danmark om din barsel, får du et brev med Digital Post med informationer om, hvordan du søger om barselsdagpenge på “Din Barsel”.

Du skal søge barselsdagpenge senest 8 uger efter, du har modtaget brevet.

Du kan først søge om barselsdagpenge, når du har fået besked fra Udbetaling Danmark

Kilde: Borger.dk