kort tungebånd
kort/stramt tungebånd kan fylde rigtig meget i den lille ny familie.

Hvad er stramt eller kort tungebånd

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Kort eller stramt tungebånd er forskellige ord for samme tilstand. Det er en tilstand, som kan få store konsekvenser for en lille ny familie.

I artiklen her kan du læse mere om, hvad det er samt hvilke symptomer der kan være på stramt tungebånd og hvordan dette kan behandles.

Hvad er stramt tungebånd?

Stramt tungebånd kaldes også kort tungebånd, men stramt tungebånd er en mere præcis betegnelse på problematikken. Det dækker over, at tungebåndet ikke er eftergiveligt nok, til at tungen kan udfører det arbejde, den har at udfører.

Tungebåndet er det lille bånd, som er placeret under tungen og som kan ses når man løfter tungen op mod ganen. Det er et lille stykke bindevæv, som sørger for at tungen er fæstnet til bunden af munden.

For en lille nyfødt baby skal tungebåndet fungere, som en del af den sutteteknik der bruges, når barnet skal die fra moderens bryst. Derfor er det også af stor betydning for sutteteknikken, at tungebåndet fungere optimalt og ikke er for stramt.

Et stramt tungebånd vil mere præcist sige at det lille bånd af bindevæv, som sidder under tungen, er så stramt, at tungen ikke kan løftes op og bevæges i det nødvendige omfang.

Læbebåndet kan også være for stramt

På overlæben sidder også et lille bånd af bindevæv, som holder overlæben fast til munden. Præcis som tungebåndet kan være stramt, kan dette læbebånd også være så stramt, at overlæben ikke er eftergivelig og bevægelig nok. Dette kan også påvirke barnet negativt, blandt andet ved at sutteteknikken hos et lille nyfødt barn ikke fungere optimalt.

Dermed kan der altså være tale om såvel stramt tungebånd som læbebånd. Det følger ikke nødvendigvis hinanden. Du kan altså godt have et stramt tungebånd uden at læbebåndet er stramt eller omvendt.

Hjerteformet tunge kan være et tegn

Når tungebåndet er stramt, sker det af og til at tungen danner en hjerteform, blandt andet når barnet græder. Dermed er det et af de symptomer, man vil kigge efter, hvis man har mistanke om at barnets tungebånd er for stramt.

Hjerteformet tunge er dog langt fra det eneste tegn på, at et nyfødt barn kan have et stramt tungebånd. Hvis man har mistanke om dette, er der 3 ting man stiller diagnosen ud fra. Det første og vigtigste tegn er faktisk symptomer på problematikken, dernæst ser man på tungens udsende og bevægelighed.

Symptomer på stramt tungebånd

Der findes en del symptomer, på at et tungebånd er for stramt. Faktisk kan symptomerne på stramt tungebånd også spores hos en ammende mor, ligesom de kan følge barnet helt op i voksenalderen.

Selvom der findes mange symptomer, er det ikke sådan, at man nødvendigvis har alle symptomerne. Et enkelt symptom kan, sammen med udseende og bevægelighed, være alt der skal til, for at man stiller diagnosen stramt tungebånd.

Fordi der findes mange symptomer, som spreder sig over mange aldersgrupper, vil det være uoverskueligt at nævne dem alle her. I stedet får du et udpluk af de symptomer, som kan forekomme under de forskellige aldersgrupper.

Hvis du vil vide mere, kan du finde værdifuld viden hos Stramttungebaand.dk.

Symptomer hos småbørn

  • Svært ved at lave vakuum på brystet og falder derfor ofte fra brystet under amningen
  • Utryg og grædende barn (mere end forventeligt)
  • Suttevabel på læberne
  • Refluks i større eller mindre grad
  • Hjerteformet tunge når barnet gaber op
  • Langsom eller ingen vægtstigning

Symptomer hos større børn

  • Svært ved at få tungen op i ganen og svært ved at gabe højt op
  • Sengevæder
  • Taleproblemer
  • Mere udadreagerende end forventeligt
  • Snorken og søvnapnø
  • Meget sensitivt barn

Symptomer hos den voksne

  • Nakkeproblemer
  • Fordøjelsesproblemer
  • Dårlig ånde
  • Snorken og søvnapnø
  • Halsbrand

Forskellige behandlingsmetoder

Der findes flere måder, hvorpå man kan behandle tilstanden.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit ammende barn har et stramt tunge- eller læbebånd, vil jeg i første omgang anbefale dig, at du opsøger en certificeret ammevejleder. Hun vil være i stand til at identificere problematikken, samt råde jer til hvorvidt behandling er nødvendig. Herudover kan hun også fortælle jer, hvilken behandling der bør være tale om og hvor denne kan udføres.

En mulig behandlingsmetode er forskellige former for kropsbehandling. Når man anvender dette som behandlingsform, er det i virkeligheden mere symptomerne man behandler end den egentlige kilde til symptomerne.
Et stramt – eller læbebånd kan medfører mange spændinger rundt omkring i kroppen. Det er igennem behandling af disse spændinger, man symptombehandler. Dette kan gøres gennem forskellige former for kropsbehandling så som kranio sakral terapi og kiropraktor .

En dygtig kropsbehandler, med kendskab til problematikken, vil kunne identificere om kropsspændingerne skyldes et stramt tunge- eller læbebånd samt hvorvidt yderligere behandling er nødvendig.

Klip af tungebåndet

Med et stramt tunge- eller læbebånd som giver problemer, kan det blive nødvendigt at behandle med et operativ indgreb. Det lyder måske værre end det er, men med et operativ indgreb menes et lille klip i tunge- eller læbebåndet.

Det vil typisk være en øre-næse-halslæge, som udfører dette indgreb. Blandt fagpersoner er der dog delte meninger om, hvorvidt et sådanne indgreb kan have nogen effekt og om man overhovedet bør udfører denne slags indgreb.

Da dette kan efterlade jer som forældre med tvivl og utryghed og der ikke er meget forskning på området at læne sig op af, er det min varmeste anbefaling, at I rådfører jer med en ammevejleder eller kropsbehandler. Her vil I kunne få hjælp til, hvor I skal rette henvendelse, hvis I mistænker at klip af tunge/læbebåndet er nødvendigt hos jeres barn.

Er stramt tungebånd et moderne fænomen?

Stramt tungebånd bliver i dag, af nogle fagpersoner, omtalt som et moderne fænomen. Årsagen til dette er, at der konstateres et stigende antal tilfælde af stramt tungebånd og/eller læbebånd hos småbørn.

Spørgsmålet er, hvor årsagen til dette skal findes? Nogen mener at det skyldes en mutation hos os mennesker, som kan være opstået, fordi gravide kvinder i dag er blevet gode til at tage tilskud med folsyre i starten af graviditeten. Andre mener at det skyldes, at vi i dag er bedre, og hele tiden bliver bedre, til at diagnosticerer stramt tungebånd og læbebånd.
Om det er det ene eller det andet, vil jeg lade stå hen i det uvisse og blot glæde mig over at flere familier i dag for den fornødne hjælp, til at komme igennem de problemer et stramt tungebånd kan medfører.