nyfødte barns sanser og kompetencer
Dit nyfødte barn bruger sine sanser og har nogle brugbare kompetencer helt fra starten.

8 interessante faktorer om dit nyfødte barns sanser og kompetencer

Picture of Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Lige fra begyndelsen af sit liv, har det nyfødte barns sanser og kompetencer nogle vigtige funktioner. Men hvad kan dit barn egentlig i begyndelsen af sit liv?

Desuden begynder de faktisk meget hurtigt at udvikle deres helt egen unikke personlighed, som adskiller dem fra andre nyfødte. Er du nysgerrig på, hvad det helt nyfødte barn kan efter fødslen og i tiden umiddelbart efter, så læs med her.

I ni måneder har dit barn ligget i din mave og svømmet rundt. Gennem dig har det fået ilt og er blevet ernæret. Barnet har altså været dybt afhængig af dig, men fra det sekund barnet fødes, har det dog fascinerende mange kompetencer.

Syns sansen hos det nyfødte barn

Barnet har ved fødslen et begrænset synsfelt, men de begynder hurtigt i løbet af de første måneder at kunne stille skarpt i en afstand af 25-30 cm. Det svarer fx cirka til afstanden mellem mor og barns ansigt ved en amning.

Gravid.dk anbefaler Coocon

Nyfødte har desuden en medfødt præference til at se på ansigter, så barnet vil sandsynligvis forsøge at følge dit ansigt, hvis du kigger på det.

Hørelsen hos det nyfødte barn

Mange mener, at barnet er i stand til at genkende stemmer, som det har hørt inde fra maven af. Det vil primært være mors stemme og dets egen lyd, som det genkender. Men hvis far har været god til at snakke til maven under graviditeten, vil det muligvis også kunne genkende hans stemme.

Dette vil også sige, at barnet kan blive beroliget ved at høre din velkendte stemme, så prøv at bruge dette som et redskab, hvis dit barn er uroligt og ked af det.

Smagssansen hos det nyfødte barn

Barnet kan reagere på forskellige smagsindtryk med samme ansigtsudtryk som voksne. Det har allerede, i slutningen af graviditeten inde fra maven af, kunnet smage, når du har indtaget noget sødt eller surt.

De nyfødte børn kan særligt godt lide den søde smag, og den kategori falder modermælk heldigvis rigtigt godt ind i.

Lugtesansen hos det nyfødte barn

Allerede fra start vil det lille barn kunne skelne sin mors lugt fra andre kvinders. Den velkendte duft vil også kunne berolige dem, så hvis dit barn fx ikke sover i samme seng som dig, så kan du prøve at lægge en trøje i sengen, som dufter af dig. Det vil dit barn sandsynligvis godt kunne lide. Pas på med at benytte kunstige dufte, da dette vil forvirre dit nyfødte barns evne til at skelne imellem dufte.

Følesansen hos det nyfødte barn

Barnet er vant til at ligge tæt omsluttet inde i livmoderen. Derfor vil det også fra start af foretrække at ligge tæt omsluttet - enten i form af dine arme eller pude/dyne. Nogle nyfødte kan af samme grund blive utrygge og kede af det, hvis de har for meget plads omkring dem, da dette føles uvant for dem.

Der er samtidig forskel på, hvilken form for berøring de nyfødte børn foretrækker. Nogle børn kan godt lide blid aen og nussen på kinden, mens andre vil blive urolige, da det for dem er for mange indtryk på en gang. Disse børn vil muligvis hellere foretrække en fast hånd, så de kan mærke, man er der.

Prøv dig frem med dit eget barn, så du kan lære dets præferencer godt at kende.

Medfødte reflekser

De nyfødte børn fødes med ni medfødte reflekser. Nogle af dem varer ved hele livet, mens andre stopper i takt med, at barnet bliver ældre. De ni medfødte reflekser er følgende:

  • Vejrtrækning (varer ved hele livet)
  • Blinke med øjnene (varer ved hele livet)
  • Sutte- og synkerefleks (ændres senere til tygge- og synkerefleks og varer hele livet)
  • Søgerefleks (varer 3-4 uger, indtil amning er lært)
  • Griberefleks (varer 3-4 måneder)
  • Gangrefleks (varer 2 måneder)
  • Kravlerefleks (varer 3-4 måneder)
  • Moro-refleks – en refleks, hvor barnet reagerer ved at gribe ud, hvis man lader som om man taber det hurtigt (varer 6 måneder)
  • Babinski-refleks – en refleks, hvor barnet strækker sin storetå opad, hvis man stryger på fodsålens yderkant (varer 8-12 måneder)

Nogle af disse reflekser vil måske synes en smule ligegyldige for jer som forældre, men det er blandt andet noget af det, som jordemoderen eller børnelægen tjekker for, når de undersøger barnets helbred ved børneundersøgelsen. Hvis du vil vide mere om undersøgelsen af dit barn efter fødslen, kan du læse om børneundersøgelsen her.

Sociale færdigheder

Det nyfødte barn har allerede fra fødslen sociale færdigheder, der gør det i stand til at kommunikere.

Barnet fødes med en lyst til at udforske verden, og det kan derfor selv tage initiativ til kontakt mellem mennesker. Det vil sige, at de er opmærksomme og kan indgå i dialoger og samspil. På samme måde kan de lukke af, hvis det bliver for meget for dem.

Hent vores app og få fri adgang til alle artikler

Pt. kun for iPhone

eller opret dig her nu og få adgang i 7 dage

Samtidig får du Live Sessioner, en personlig side der følger din graviditet og ugentlig GravidGuide fra jordemoder Berit. Både på web og i app.

Allerede medlem? Log ind her

Resten af artiklen er tilgængelig for betalende medlemmer.
Du kan se mere på vores hjemmeside.

Opret et gratis medlemskab

og få ugentlige gravidmails, din personlige gravidside og live sessioner samt 7 dages adgang til alle artikler.

Tilmelding Level1

Halv pris på jordemoder kontakt ved køb af forløb i januar