Hvis dit barn skal have modermælkserstatning, enten som supplement eller fordi du ikke ønsker at amme, er det vigtigt, at du ved, hvilken erstatning du skal vælge.
I artiklen her får du et overblik over anbefalingerne, når det kommer til de forskellige typer af erstatning, både hvis dit barn skal fuldernæres med modermælkserstatning, eller hvis du har brug for at give dit barn erstatning som supplement til din amning.
Hvis du ikke ønsker at amme, oplever du måske modstand fra omverdenen og en slags dårlig samvittighed. Her vil jeg gerne minde dig om, at en god mor ikke sidder i brysterne, og ingen kvinde skal føle sig presset til at amme sit barn, hvis det virkelig ikke føles som den rigtige beslutning!
Hvis du er i tvivl, om amning er noget for dig, vil jeg anbefale, at du snakker med en jordemoder, som kan hjælpe dig på vej til at tage den beslutning, som er rigtig for dig. Du er altid velkommen hos mig. Ved en online konsultation kan jeg give dig den viden, du behøver, og støtte dig i din beslutning.
Modermælkserstatning i barnets første leveuger
Hvis dit barn skal have modermælkserstatning i de første leveuger, skelnes der imellem, hvorvidt dit barn skal ernæres helt eller delvis af modermælk, eller du udelukkende ønsker, at dit barn skal ernæres af modermælkserstatning. Lad os først se nærmere på, hvad der er gældende, hvis du skal supplere din amning med erstatning.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske børn, som er født til termin, og som skal have modermælkserstatning i de første leveuger, men som også ammes, og hvor amning/modermælk er et ønske, bør få hydrolyseret erstatning eller aminosyrebaseret erstatning (se længere nede i artiklen) i perioden af de første uger.
Årsagen til dette er, at nyere forskning har rejst mistanke om, at sporadisk eller engangseksponering for komælksprotein meget tidligt i livet – særligt i de første leveuger – kan øge risikoen for komælksallergi hos nogle børn. Det gælder især, hvis barnet ellers ammes og kun får enkelte portioner med komælksbaseret erstatning.
På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man i tilfælde, hvor man skal supplere amningen i de første to leveuger, vælger en erstatning uden komælksprotein – fx ekstensivt hydrolyseret modermælkserstatning (se længere nede i teksten), så længe det er midlertidigt, og amningen er under etablering.
Hvis du allerede under din graviditet har besluttet, at dit barn skal ernæres af modermælkserstatning, og der dermed stiles mod regelmæssigt tilskud af eller fuld ernæring med erstatning, kan man starte med almindelig komælksbaseret modermælkserstatning i første leveuge. Dette gælder, uanset om barnet er disponeret for allergi eller ej.
Årsagen til dette er, at der ikke er evidens for, at komælksbaseret erstatning kan fremkalde allergi, hvis barnet udelukkende ernæres af denne slags erstatning. Dette gælder også helt fra de første leveuger.
Efter de 2 første leveuger
Der er ikke fundet tilstrækkelig evidens for hverken at anbefale eller fraråde komælksbaseret modermælkserstatning efter første leveuge i forhold til at forebygge allergi.
Dette gælder også for spædbørn med arvelig disposition for udvikling af allergi. Selvom der ikke er fundet evidens for, at det mindsker risikoen, kan det heller ikke udelukkes, at der er fordel ved at undgå det.
De forskellige typer af modermælkserstatning
Der findes 3 forskellige overkategorier af modermælkserstatning:
- Komælksbaseret modermælkserstatning
- Hydrolyseret modermælkserstatning
- Aminosyrebaseret modermælkserstatning
Lad os se nærmere på det enkelte, så du kan få et indblik i, hvad forskellen er og dermed finde frem til, hvilken modermælkserstatning der er den helt rigtige for jer.
Komælksbaseret modermælkserstatning
Denne form for erstatning er den erstatning, som langt de fleste spædbørn, som ikke ammes, får. Den indeholder intakte (ikke-spaltede) mælkeproteiner og er ernæringsmæssigt fuldt dækkende for det lille barn. Den er tilpasset spædbørns behov ved at justere proteinmængden, tilføje essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler, så den minder mest muligt om modermælk.
Ifølge både danske og internationale sundhedsmyndigheder (bl.a. Sundhedsstyrelsen og WHO) er komælksbaseret modermælkserstatning et sikkert og velfungerende alternativ til amning, så længe barnet ikke har allergi eller intolerance. Der er ingen dokumenteret fordel ved at vælge specialerstatninger, hvis barnet ikke har behov for det.
Eksempler i Danmark:
Nan Pro, Arla Baby&Me, Allomin, Hipp Combiotik, Nutrilon Profutura.
Hydrolyseret modermælkserstatning – til børn med risiko for allergi
Hydrolyseret modermælkserstatning findes som enten delvist eller ekstensivt hydrolyseret, hvor mælkeproteinerne er nedbrudt for at mindske risikoen for allergiske reaktioner.
Ved delvist hydrolyseret er proteinerne kun spaltet i mindre dele, hvilket gør dem lettere at fordøje, men de er ikke nedbrudt nok til effektivt at forhindre allergiske reaktioner. Denne type anvendes sjældent i dag, da der ikke er solid evidens for, at den forebygger allergi hos raske børn.
Ved ekstensivt hydrolyseret er mælkeproteinerne brudt ned i så små bestanddele, at immunsystemet har svært ved at genkende dem som allergifremkaldende, og denne type anbefales derfor kun, hvis der er dokumenteret allergi eller alvorlig mistanke herom. Den bør ikke bruges som standardvalg ved fravalg af amning, da den ikke giver nogen fordel for børn uden allergi og adskiller sig i både smag og konsistens.
Evidensgrundlag:
Der er ingen grund til at vælge hydrolyseret modermælkserstatning uden en lægelig vurdering. Brug af hypoallergen erstatning uden indikation har ikke vist bedre effekt for raske spædbørn – og kan desuden være unødigt dyrt og smagsmæssigt anderledes for barnet.
Eksempler i Danmark:
Nutramigen LGG, Pepticate, Althéra.
3. Aminosyrebaseret modermælkserstatning – til børn med svær allergi
Denne type anvendes kun i særlige tilfælde, hvor barnet ikke tåler nogen form for mælkeprotein – heller ikke i spaltet form. Her er proteinerne helt nedbrudt til frie aminosyrer, hvilket gør det til den mest allergivenlige type.
Evidensgrundlag:
Ifølge retningslinjer fra bl.a. Sundhedsstyrelsen bør aminosyrebaseret erstatning udelukkende bruges, når andet ikke tåles – typisk efter henvisning fra læge eller børnelæge. Der er ikke dokumentation for, at denne type er bedre for raske børn – og den bør ikke vælges ved almindeligt fravalg af amning.
Eksempler i Danmark:
Neocate LCP, Alfamino, Nutramigen PurAmino.
Sammenligning – hvilken skal man vælge?
Her får du et hurtigt overblik over de 3 forskellige slags modermælkserstatning.
| Type | Proteinform | Anbefales til | Kan købes uden recept |
|---|---|---|---|
| Komælksbaseret | Intakte proteiner | Alle spædbørn uden allergi | Ja |
| Hydrolyseret | Spaltede proteiner | Børn med (mistanke om) allergi | Ja (nogle) |
| Aminosyrebaseret | Frie aminosyrer | Svær komælksallergi, intolerance | Ja (få – men typisk efter lægefaglig vurdering) |
Opsamling
Hvis du har besluttet ikke at amme, og dit barn ikke har symptomer på allergi eller intolerance, er en komælksbaseret modermælkserstatning det anbefalede valg – uanset om det er inden for de første 2 leveuger eller senere. Det er den mest anvendte, veldokumenterede og let tilgængelige løsning i Danmark.
Hvis du skal supplere din amning med modermælkserstatning i barnets første leveuger, skal du vælge en erstatning uden komælksprotein – fx ekstensivt hydrolyseret modermælkserstatning.
Efter de første uger af barnets liv er hydrolyseret og aminosyrebaseret modermælkserstatning udviklet til børn med specifikke behov og bør kun anvendes, hvis det er nødvendigt. Der er ikke evidens for, at de er sundere eller bedre for børn uden allergi – og de smager ofte anderledes og koster mere.
I Danmark er modermælkserstatninger reguleret af lovgivning og skal leve op til strenge krav, uanset hvilken type man vælger. Hvis du får brug for modermælkserstatning, er det vigtigt at vælge en modermælkserstatning, der dækker barnets ernæringsbehov og understøtter en tryg og sund udvikling.
Det er altid en god idé at rådføre dig med en jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt erstatning er nødvendigt, og hvilken en du skal vælge.
