Har I samleje, skal I være opmærksomme på, at man kan blive gravid, så snart den første ægløsning har fundet sted og det er meget forskelligt, hvor hurtigt det sker. Ægløsningerne kan sagtens være startet, selvom du endnu ikke har haft menstruation. Så brug altid prævention, hvis du ikke vil være gravid!
Prævention er dog et vidt begreb. Nogle finder en metode, som passer dem og tænker ikke videre over det. Andre kæmper med at finde en metode, som passer dem.
Der findes ikke ”den rigtige metode”, men måske kan I finde det, der passer jer på netop dette tidspunkt i jeres liv.
For at vælge præventionsform skal man både vide noget om, hvilke former for prævention, der findes og man skal finde sin viden om sig selv frem.
Din viden om dig!
”Din viden om dig og prævention” kalder jeg alt det, du allerede har gjort dig af erfaringer.
Tænk over, om du helst vil have en præventionsform, som er fast. Så skal du ikke huske noget og måske være bekymret for at glemme det. Måske ved du om dig selv, at du har svært ved at huske alt det, som allerede kræves af dig?
Tænk over, om du helst vil have noget, som du selv aktivt skal benytte, for eksempel en pille du skal spise, så du mærker, at du har kontrollen. Måske ved du, at du har nemt ved at lære nye rutiner og trives bedst med kontrol?
Har du allerede haft erfaringer med hormonpræventionstyper? Måske de passede godt i dit system, eller måske du følte dig utryg ved at påvirke din egen hormonbalance?
Nogle kan nemlig bedst lide, at de hormoner, som flyder i blodbanen, er nogen de selv har lavet og føler det er ”forkert” at påvirke kroppens egen balance ved at tilføje hormoner.
Andre oplever, at det er dejligt at kunne ”tæmme” kroppens egne hormoner og nyder nogle af de sideeffekter, der kan være ved det. Vores måde hver især at finde vores ”sandheder” er meget forskellige. Vi er alle under indflydelse af vores omgivelsers måder at tale om tingene på. Hvis man har mange veninder, som bruger hormonprævention og er trygge ved det, er det nemmere at følge deres råd og eksempler. Omvendt hvis mange i omgangskredsen taler om, at hormoner ude fra er dårligt for os, kan det være svært at være ”normbryderen” i venindekredsen.
Det er dejligt at have andre kvinder at udveksle erfaringer med, men det er vigtigt, at dine valg træffes ud fra dine behov og overvejelser. Sug til dig af deres fortællinger og læg mærke til, hvilke der føles ”rigtige” for dig og om hvilke du tænker ”det er slet ikke mig”.
Nu er du godt i gang med at finde din egen fortælling!
Forskellige metoder
Uanset hvad du vælger, skal du føle dig tryg ved at forstå, hvordan det virker, hvordan du skal bruge det og hvilke bivirkninger/sideeffekter du kan komme til at opleve. Nogle metoder kan give bivirkninger i starten, som gerne skal forsvinde. Sørg for at vide, hvornår du vil evaluere, om metoden gør det, du ønsker og om du mener, du har valgt rigtigt.
Det er vigtigt at være klar til at forsøge noget andet, hvis du ikke oplever, det er godt. Men også at være med på at vænne sig til metode, så længe de ting du oplever, er genkendelige og trygge for dig. Jeg anbefaler altid, at du laver en personlig status efter ca. tre måneder og efter seks måneder, hvor du lægger mærke til, hvordan du har det, i forhold til før du startede på præventionen. Dette for ikke at komme til at ”vænne sig til” gener, som kan undgås, hvis præventionen ændres.
Din egen læge skal vejlede og udskrive efter dine behov. Nogle har behov for støtte til at afdække deres egne bevæggrunde og ønsker. Se om du kan bruge følgende informationer til at reflektere og overveje og henvend dig, hvis du oplever behov for mere støtte til refleksionerne.
Cyklusforståelse
Kondom
Pessar
P-piller
Minipiller
P-stav
Hormonspiral
Kobberspiral
P-ring
P-sprøjte
Cyklusforståelse
Der findes forskellige måder at bruge sin viden om egen cyklus til at undgå graviditet på. Ingen af dem er dog anbefalelsesværdige i en længere periode efter du har født, da din cyklus ikke er regelmæssig, selvom den måske er gået i gang.
Kondom
Kondomet er en meget enkel metode, som jo ”fanger” sædcellerne, så de ikke når livmoderhalsen. Nogle holder af at bruge kondomer hele livet, andre i en periode efter fødslen til de føler deres egen krop er mere genkendelig.
Mange mænd har ”blandede erfaringer” med kondomer. Det skyldes blandt andet, at man ikke taler så meget om de udfordringer, der kan være ved dem og hver enkel mand er derfor alene i forhold til at løse de problemer, han oplever. Det kan være, at rejsningen falder, når kondomet skal på, at det glider af eller går i stykker eller at man ikke synes, at man kan mærke sin partner så tydeligt gennem gummiet. Da er det nok værd at huske på, at der også er mange mulige problemer ved de forskellige præventionstyper, som kvinderne skal påføre sig eller indtage.
Hvis man benytter glidecreme sammen med kondomer, er det vigtigt at glidecremen er vandbaseret!
Pessar
Pessar er en barrieremetode som spærrer for livmoderhalsen, så sædcellerne ikke kan trænge ind. Pessaret er en ”skål” i medicinsk silikone, som kan smøres i en gel, som sædcellerne ikke trives i, som foldes sammen og indføres i skeden. Når det indført, folder det sig ud og skal ligge, så det dækker for livmoderhalsen samt laver et vacuum, så det ikke flytter sig. Det kommer til at sidde i spænd mellem kønsbenets bagside (inde i skeden) og bag livmoderhalsen i bunden af skeden.
Det kan sættes op lige når man ønsker samleje, men også tidligere, hvilket nogle foretrækker fremfor kondomet, som skal på midt i akten. Hvis der går mere end en time fra pessaret er opsat til man elsker, anbefales det dog at indføre mere gel. Pessaret skal blive siddende i skeden i mindst fem timer efter samlejet for at undgå, at enkelte sædceller stadig er til stede.
Det er vigtigt, at man er sikker på, at man placerer pessaret rigtigt. Det kræver altså, at man er i stand til at mærke sin livmoderhals i toppen af skeden og dermed føle efter, at pessaret dækker. Tidligere skulle man have taget mål til pessar, men nu findes one size pessarer på de fleste apoteker.
P-piller
P-piller anbefales ikke, hvis du ammer, da det kan nedsætte mælkeproduktionen!
P-pillerne indeholder to hormoner, som holder din cyklus væk. Derfor får du ikke ægløsning og kan således ikke blive gravid. Da p-pillerne blev udviklet, besluttede man at anbefale, at man skulle tage dem tre uger i træk for derefter at holde en uges pause. (Enkelte pilletyper har ”tomme” piller uden aktivt hormon, som tages i stedet for pause. Vær opmærksom på, hvordan netop dine piller er designet!).
I pausen vil man sandsynligvis bløde noget af den slimhinde, som livmoderen har lavet, ud. Det ligner en menstruation og derfor er der mange, som tror, at de har en regelmæssig cyklus. Det er vigtigt at vide, at man ikke har en cyklus og derfor ikke kan vide, hvordan kroppens egen balance er, når man tager p-piller.
Man kan holde en kortere pause (4 dage) eller springe en pause over og dermed undgå blødning en måned. Nogle oplever dog alligevel at bløde og foretrækker således at holde pauserne.
Nogle kvinder vil gerne have deres egen balance/cyklus synlig. Andre nyder at kunne holde cyklus væk og dermed undgå/kontrollere blødningen.
P-piller forøger risikoen for blodpropper en anelse og anbefales derfor ikke, hvis du også har andre faktorer, som forhøjer din risiko. Det vil sige, hvis du har et højt BMI, hvis du ryger, hvis du har migræne med synsforstyrrelser (aura) eller hvis du har en nedarvet tendens til blodpropper.
Mange vil opleve nogle ”udsving” de første tre måneder, mens kroppen vænner sig til pillerne. Det kan være, at du pletbløder på uventede tidspunkter, at din hud, dine kønsdele/slimhinder og dine bryster opfører sig anderledes end du er vant til eller at dit humør og dermed din lyst/glæde påvirkes.
Mange er villige til at tolerere disse fænomener i en overgang, for at få pillerne til at fungere. Det er vigtigt, at du lægger mærke til, om de forsvinder igen, så du kan have det godt og ikke blot accepterer det, som noget uundgåeligt, hvis det er en blivende bivirkning ved præventionen.
For at opstarte p-piller skal du til lægen og have målt et blodtryk samt gennemgå, om der skulle være nogle af de nævnte faktorer på spil for dig. Tre måneder efter du er startet på pillerne bør blodtrykket måles igen, for at se, om kroppen har reageret uhensigtsmæssigt.
Du skal aldrig holde mere end 7 dages pause på pillerne, da din krop så vil begynde at lave ægløsning og du skal aldrig opstarte p-piller uden at have talt med lægen.
Minipiller
Minipiller virker helt anderledes end p-piller. Der er kun et hormon i som kaldes gestagen, hvilket i princippet bevirker, at du ikke opbygger en frugtbar slimhinde i livmoderen. Samtidig ændres slimet i livmoderhalsen, så det blokerer delvist for sædcellernes adgang til livmoderen. Cyklussen fortsætter for de fleste, men det er forskelligt, hvordan den mærkes/opleves.
Minipillerne skal tages hver dag uden pauser på ca. samme tidspunkt af døgnet. De findes i forskellige styrker, hvor den med lavest dosis skal tages præcist på samme tid og de ”stærkere” har et lidt større ”vindue”. Det er derfor ikke ideelt for de af os, som ikke har nemt ved at skabe nye rutiner. Man kan sætte en alarm dagligt og love sig selv ikke at slukke den, før pillen er spist.
Minipiller kan tages, når man ammer. Nogle oplever dog, at den mulige påvirkning af mælkens smag, gør at barnet skal vænne sig til noget nyt. Nyere forskning viser, at det også kan påvirke mælkeproduktionen negativt. Det er meget forskelligt, hvordan vores kroppe reagerer på hormontilskud.
Det er meget almindeligt at pletbløde de første måneder og man kan opleve forskellige hormonelle udsving i tilvænningsperioden (op til 6 måneder). Udover pletblødning kan det være at bryst, hud og slimhinder opfører sig anderledes, ligesom det kan påvirke dine følelser/fornemmelser. Jeg anbefaler at lave en personlig status efter ca. tre måneder og efter seks måneder, hvor du lægger mærke til, hvordan du har det, i forhold til før du startede på pillerne. Dette er for ikke at komme til at ”vænne sig til” gener, som kan undgås, hvis præventionen ændres.
P-stav
P-stav er, som minipiller og hormonspiral, kun baseret på et hormon – gestagen – som bevirker, at man ikke opbygger en frugtbar slimhinde i livmoderen. Den har dog en større koncentration og anbefales derfor ikke, når du ammer, da den kan hæmme mælkeproduktionen.
P-staven indsættes i armen, lige under huden, og kan sidde der i tre år og langsomt afgive hormonet. Fjernes eller udskiftes derefter hos lægen.
Nogle vælger den, hvis de ikke synes om tanken om at have noget siddende i livmoderen (spiral), men gerne vil have noget fast, som ikke skal huskes. De fleste vil have en periode med pletblødninger (op til 6 måneder) og mange vil derefter opleve slet ikke at have menstruation. Dette fordi livmoderen ikke har produceret en slimhinde.
Som med de andre hormonpræventionstyper er det individuelt, hvordan det opleves. Nogle vil få påvirkninger af hud, bryster og slimhinder og nogle vil også følelsesmæssigt bemærke en forandring.
Hormonspiral
Hormonspiraler kan benyttes, mens man ammer. Nogle oplever dog, at den mulige påvirkning af mælkens smag, gør, at barnet skal vænne sig til noget nyt og nyere forskning viser, at selv de hormonpræventionstyper med kun gestagen, kan nedsætte mælkeproduktionen. Spiralen oplægges af egen læge, gynækolog eller jordemoder ved en gynækologisk undersøgelse.
Hormonspiraler findes i forskellig styrker og størrelser. Det anbefales generelt at vælge den senest producerede, som hedder Kyleena. Den har lavere dosis gestagen end Mirena, som var den eneste indtil for nogle år siden. Kyleena har samme effekt og er lavet lidt mindre. Den virker i 5 år, men kan fjernes når som helst hos lægen, hvis man ikke kan lide den.
Hormonspiral virker på samme måde som minipiller. Altså ved et hormon, som bevirker, at du ikke opbygger en frugtbar slimhinde i livmoderen og samtidigt blokerer delvist for sædcellernes adgang til livmoderen. Cyklussen fortsætter for de fleste, men det er forskelligt, hvordan den mærkes/opleves.
Mange har en længere periode med pletblødninger og mange holder derefter op med at have blødninger, selvom der er en cyklus i gang i kroppen.
Det er utroligt forskelligt, hvordan vores kroppe reagerer på hormontilskud. Udover pletblødninger kan man opleve forskellige tilvænningsudsving. Det kan være bryst, hud, slimhinder og følelser/fornemmelser, der forandres.
Jeg anbefaler at lave en personlig status efter ca. tre måneder og efter seks måneder hvor du lægger mærke til, hvordan du har det i forhold til før du startede på pillerne. Dette for ikke at komme til at ”vænne sig” til gener, som kan undgås, hvis præventionen ændres.
Oplægning af spiral kan som tidligere nævnt ske hos jordemoder, egen læge eller hos gynækolog. Det er vigtigt for oplevelsen – også for din glæde ved spiralen på længere sigt – at du føler dig tryg og godt informeret om både oplægning og virkning, samt hvor du kan henvende dig, hvis noget gør dig utryg.
Kobberspiral
Kobberspiral er en lille dims, som opsættes i livmoderen af jordemoder, gynækolog eller egen læge ved en gynækologisk undersøgelse.
Den påvirker ikke cyklus, men virker ved at ”irritere” slimhinden i livmoderen, så den ikke er i stand til at modtage et befrugtet æg. Nogle oplever, at deres menstruationer bliver kraftigere eller længere. Andre mærker ikke forandring.
Oplægning af spiralen kan som nævnt ske hos jordemoder, egen læge eller hos gynækolog. Det er vigtigt for oplevelsen, også for din glæde ved spiralen på længere sigt, at du føler dig tryg og godt informeret om både oplægning og virkning, samt hvor du kan henvende dig, hvis noget gør dig utryg.
Nogle oplever en del ømhed i underlivet efter en oplægning. Det kan ofte skyldes, at selve oplægningen giver spænding, som kan blive ved, hvis man ikke får afspændt og føler sig tryg. Lær eventuelt nogle afspændingsøvelser for underliv og bækkenbund, som du kan bruge i perioden efter oplægningen.
P-ring
Virker som p-piller, men indføres i skeden og sidder der i tre uger for så at skulle skiftes. De som findes nu, er dog 3. generationshormoner, hvilket ikke anbefales på grund af en højere risiko for blodpropper end de anbefalede 2. generations p-piller.
P-sprøjten
Er højdosis gestagen. Nogle læger tilbyder den, men mange anbefaler den ikke på grund af en mulig risiko for knoglepåvirkning efter et par år. P-staven kan siges at fungere på samme måde, men med mindre generel indvirkning på kroppen.
