Overgang fra bryst til almindelig mad

Overgang fra bryst til almindelig mad

Når barnet bliver mellem 4-6 måneder gammelt, skal det introduceres til skemad. Det er forskelligt for det enkelte barn, hvornår det er parat til introduktion af skemad, men det skal helst ikke ske, inden barnet er 4 måneder gammelt, da barnets mave-tarmsystem på det tidspunkt ikke er udviklet tilstrækkeligt.

6 måneder og behov for mere energi

På den anden side skal introduktionen af skemad helst ikke ske for lang tid efter de 6 måneder, for så kan barnet vægre sig imod at prøve ny mad. Når barnet er 6 måneder skal bryst eller flaske suppleres med anden mad, fordi barnet nu har behov for at få en mere energifyldt mad. Barnet har nu også brug for en mad, der indeholder flere vitaminer og mineraler.

7-8 måneder og grovere mad

Når barnet er 7-8 måneder gammelt, skal maden gøres grovere, så barnet gradvist kan vænne sig til madens rette konsistens. I 7-8 måneders alderen er det tit sådan, at barnet er mere åben overfor nye smagsoplevelser. Derfor er det vigtigt at tilbyde det så mange forskellige smagsoplevelser som muligt, da det kan være med til at afhjælpe kræsenhed senere hen.

Fedtstof og kød

Hjemmelavet grød skal tilsættes en teskefuld fedtstof, for at opfylde barnets behov for dette. Fedtstoffet kan være smør eller en mild olie uden smag, som eksempelvis tidselolie. Børn under 1 år bør ikke få salt. Kød og fisk kan introduceres, når barnet er omkring 7 måneders alderen og har vænnet sig til anden mad. Når barnet er knapt et år gammel, vil det som regel kunne spise som resten af familien.

Honning og rosiner

Honning bør ikke indgå i barnets kost, før det er 1 år gammelt, da der findes bestemte bakterier i honning, der kan være skadelige for barnet. Lige sådan bør indtaget af rosiner begrænse sig til max 50g om ugen, det svarer til 2 små pakker. I rosiner findes der bestemte bakterier, som er skadelige for små børn, hvis de udsættes for dem i for store mængder. Frugtpålæg indeholder ikke disse bakterier.

6 måltider om dagen

I løbet af dagen skal barnet have 3 hovedmåltider, og 2-3 mellemmåltider, da et lille barns mave ikke kan rumme så meget mad, og derfor forholdsvis hurtigt skal fyldes op igen. En dagplan kunne se sådan ud:

  • Morgenmad – havregrød eller øllebrød
  • Mellemmåltid – æblemos eller æblestykker
  • Frokost – majsgrød eller hirsegrød
  • Mellemmåltid – riskiks eller bolle til at gnave i
  • Aftensmad – kartoffelmos med broccoli og dampet fisk
  • Mellemmåltid – ammetår eller vælling

I hvilken måned må barnet spise hvad?

4-6 måneder: Barnet må få grødtyper uden gluten. Det er for ksempel majs, ris, boghvede eller hirse. Barnet må få kartoffelmos eller mos af rodfrugter. Barnet må begynde at smage frugt. I starten kan man koge det og/eller mose det. Modermælk eller erstatning er stadig den primære ernæringskilde. Grøden kan iblandes modermælk eller erstatning. Barnet må ikke få sødmælk i denne alder.

6-9 måneder: Barnet må begynde at spise grød med gluten – havregrød og øllebrød. Indtaget af modermælk og erstatning bliver sekundære ernæringskilder til fordel for grød, mos, fisk, kød, brød og frugt. Barnet må begynde at få lidt sødmælk af kop.

9-12 måneder: Modermælkserstatning under afvikling. Sødmælken kan blive mere og mere dominerede. I denne periode skal barnets mælkeindtag efterhånden ned på omkring ½ liter om dagen, hvor det før har været omkring ¾ l. Barnet bør nu efterhånden spise det samme som familien til de store måltider. Det er muligt for barnet at indtage de fleste madvarer.

Selvom barnet starter på fast føde, så bør modermælken eller modermælkserstatningen fortsat spille en væsentlig rolle i ernæringen. I starten af overgangen fra mælk til grød, kan det anbefales at give barnet en smagsprøve på grøden først, og derefter supplere op med en ammetår eller flaske. Indtil 9 måneders alderen er den bedste mælk fortsat modermælk eller erstatningsmælk, mens der kan suppleres med sødmælk i kop. Fra 9 måneder og indtil 1 års alderen er bedst at arbejde på at skære de rene ammemåltider væk. Vælling og sutteflaske med modermælkserstatning bør være helt væk fra barnets kost fra 1 års alderen, så barnet kan få en varieret kost. Fra 1 år af kan barnet drikke letmælk, mens de lettere mælketyper bør gives fra omkring 3 års alderen.