Hvorfor får vi de samme kønsroller som vores forældre?

Hvorfor får vi de samme kønsroller som vores forældre?

I dag har danske kvinder de samme muligheder, som mændene har, når det handler om adgang til uddannelse. Det er tilmed blevet sådan, at der er en overrepræsentation af kvinder på mange længerevarende videregående uddannelser. Men når det kommer til arbejdsmarkedet, så halter ligelønnen og ligestillingen stadig bagefter.

Når vi bliver forældre ser det ud til, at vi ender med den samme fordeling af kønsrollerne, som vores forældre havde. Kvinden er primært den, der tager sig mest af børnene, mens manden arbejder de fleste timer og tjener mest. Det sker på trods af, at kønnene i dag ikke står i lære hos deres forældre, så de som voksne kan indtage en bestemt kønsrolle, sådan som det var normalt førhen i tiden. Hvad skyldes det egentligt, at vi tager de samme kønsroller som vores forældre, når vi selv bliver forældre?

Kvinder er mere omstillingsvenlige

En stor kilde til frustration hos nye forældre er ifølge en dansk undersøgelse, at det lille spædbarn ikke kan kontrolleres. I vores moderne kultur er vi vant til en stor grad af personlig frihed, og det at skulle underlægge sig kravene fra et andet menneske er den vanskeligste forandring i forhold til det at blive forældre.

Undersøgelsen viser også, at kvinderne er hurtigere til at tilpasse sig barnets behov end mændene. Dette kunne måske være årsagen til, at de fleste familier overtager et mere traditionelt kønsrollemønster, efter de er blevet forældre. Kvinderne er generelt set bedre til at omstille sig til at opfylde familiens nye behov, og de bliver derfor den dominerende i forhold til pasningen af børnene. Dette betyder ikke, at mændene ikke er lige så god til at drage omsorg for børnene, men de glider ofte i baggrunden, når mødrene er til stede.

Et kønsrollebrud med løse ender

Vores kultur er midt i en kønsrolleforandring, som stadig er præget af mange modsætninger og løse ender. Det viser sig bl.a., når den nye mor, der før fødslen har været vant til at befinde sig på arbejdsmarkedet med masser af daglige udfordringer, pludselig under sin barselsorlov befinder sig i hjemmet det meste af dagen.

En barsel byder ikke på faglige udfordringer, men traditionelle kvindelige pligter som tøjvask, rengøring og alle de praktiske aspekter, der hører med til et lille barn, der skal passes. Det kan derfor, for de fleste moderne kvinder, være en vanskelig omstillingsproces at gå på barsel, og det skaber ofte en del konflikter mellem de nye forældre.

Manden kan efter sin barsel på 2 uger nogenlunde uforandret fortsætte sit arbejdsliv som hidtil, mens kvinden kan blive frustreret over, at hun ’intet’ laver. Hendes karriere skrider ikke fremad, men står stille under barslen. Hvis man så, som de fleste par, får et par børn indenfor nogle år, så får manden derfor hurtigt et forspring og bliver den dominerede, hvad angår løn.

Derfor bliver det også hans indtægt, der bliver vanskeligst at undvære, og derfor bliver det som regel manden, der arbejder flest timer, mens kvinden går ned i arbejdstid for at tage sig af børnene.


Forskel på yngre og ældre mødre

En interessant undersøgelse har vist, at jo yngre kvinden er, når hun bliver mor, jo oftere indgår hun i et mere traditionelt kønsrollemønster på langt sigt. Jo ældre kvinden er, når hun bliver mor, jo oftere indgår hun i et mere ligeligt fordelt og moderne kønsrollemønster. Dette hænger formentligt sammen med, at ældre kvinder har været længere tid på arbejdsmarkedet og er mere etablerede sammen med deres partner.

Hjem og forbrug afhænger af to indkomster, inden der kommer børn til.

Yngre kvinder, der bliver mødre, har ofte ikke dannet par med deres partner i så lang tid, og det kan bidrage til, at rollerne efter fødslen ofte bliver fordelt efter et mere traditionelt kønsrollemønster. Parret ikke er så etablerede, og manden vender efter fødslen naturligt tilbage til arbejdet, mens kvinden tager barselsorlov.

På denne måde bliver familien afhængig af mandens indkomst, der bliver den primære, da han får et forspring på karrieren og typisk bliver den del af parret, der kommer til at tjene mest.

En livsstilsændring for mange at få børn

Det er klart, der sker en omstillingsproces, når et par får børn. Og det er også naturligt nok, at kvinden tager det meste af barslen af hensyn til amningen. Det er interessant, hvor stor en betydning barslen øjensynligt har i forhold til, hvordan de praktiske roller fordeles i hjemmene. Men måske er det ikke blot barslen alene, der skaber fordelingen.

For mange par er det en livsstilsændring at få børn, og det er jo som oftest kvinden, der er tættest på barnet i de første år. Så det er naturligt nok, at det er hos hende, den største ændring forekommer.

Hvad tror du er grunden til, at mange kvinder lægger deres liv om, når de bliver mødre, mens fædrene oplever knap så mange ændringer?

BabySam