4 Gode råd til barselsdagende hjemme

Gode råd til barselsdagende

Barselsdagende kommer uanset om I har født hjemme, på hospitalet eller på en klinik og i dag foregår de fleste barselsdage hjemme hos jer selv. Dermed kan I forvente, at mange gæster i dagene efter fødslen vil melde deres ankomst. Det er derfor en rigtig god ide at overveje at stille nogle regler op for besøgende i barselsdagene. I artiklen her finder du gode råd til hvad der er vigtigt og hvordan du opstiller reglerne.

Gæster i barselsdagende

Med mange gæster varslet over relativt kort tid vil det for nogen være rart at fordele besøgene jævnt. For andre igen vil det være rigtigt at få så mange hjem som muligt på samme tid.

Uanset hvordan I vælger at fordele alle jeres gæster, er det en god ide at tidsafgrænse besøgene. Når man får besøg i eget hjem, har gæsterne nemlig en tendens til at blive hængende meget længere, end hvis de besøgte jer på hospitalet.

Nextory


Det kan for mange være svært og grænseoverskridende at smide familie og venner ud af huset. Derfor er det vigtigt, at I på forhånd har fortalt jeres gæster, at de kun må blive en begrænset rum tid. Måske er det noget I kan snakke med familie og venner om allerede inden fødslen.

Med andre ord anbefales det at I hen mod slutningen af graviditeten, overvejer hvordan I gerne vil have jeres besøg fordelt. Når I ved hvordan I ønsker jer det hele skal være, er det vigtigt at I får afstemt disse ønsker med familie og venner.

Større børn

For jer der har større børn, skal I huske, at ro i barselsdagende er vigtigt. Det er selvfølgelig vigtigt, at I inddrager storebror eller storesøster, men det er også vigtigt, at I tager imod den hjælp, I kan få til de større børn. Når I gør dette sikre I jer at I får ro til at lære jeres lille ny at kende.

En helt anden sag er, at børn har brug for deres sædvanlige rutiner, og det kan derfor være en fordel for de større børn at komme af sted i institution i stedet for at tilbringe barselsdagende med jer. Så overvej at bruge en enkelt eller et par dage hvor hele familien er samlet, hvorefter I kommer tilbage til barnet kendte rutiner og I som mor og far får ro til at lære jeres lille ny bedre at kende.

Bed om og tag imod hjælp

Når barselsdagene foregår hjemme, er det en fordel at have tænkt på, hvorledes I kan aflaste jer selv i de første dage efter fødslen. Tag derfor imod alt den hjælp, der tilbydes til jer.

En god ide kan være at I ønsker jer en middagsret i barselsgave, eller I beder venner og familie om at gøre rent for jer.

Hvis det er for grænseoverskridende at ønske sig mad eller ydelser fra familie og venner kan I selv sørger for at have masser af mad i fryseren. På den måde sikre I jer, at det ikke er madlavningen, der tager jeres tid i de første dage efter fødslen.
Husk, at mulighederne er mange, og I skal ikke have det dårligt over at bede om hjælp eller tage imod denne; det vil kun gøre jer og jeres lille ny gavn og ikke mindst vil det give ro og tid til amningen.

Husk søvn og hvile

Barselsdagende er en dejlig tid fyldt med kærlighed. Men det er også en hård tid fyldt med søvnunderskud og manglende energi. Derfor er det vigtigt at I husker at sove når i kan. Hvis den lille ligger og sover er det en god ide at jeres højeste prioritet ligeledes er søvn og hvile. 

Dagende efter fødslen vil uden tvivl være fyldt med meget nyt for jer alle. Det betyder at der er meget at lære, hvilket kræver overskud og en af de gode måder at få overskud, er ved at være så udhvilet som muligt.
En anden måde er at I sikre jer så god forberedelse , til tiden som muligt. Fødselsforberedelse som også forbereder jer på barselsdagende er derfor at foretrække.

 

Online Fødsels Boot Camp