Anmeldelse af kuffert fra HappyHello

af | 19.12.2017

En kuffert fyldt med udvikling

Vi har længe haft et nysgerrigt kig på en kuffert fra HappyHello og hele deres koncept. Derfor var det også på sin plads at afprøve en af de spændende kufferter derfra.

HappyHello er en dansk virksomhed, som er stiftet af blandt andre en pædagog med speciale i småbørn. De tilbyder alle gravide og familier med småbørn eksperthjælp til indkøb af forskellige ting, som medvirker til sikkerhed og til at udvikle og stimulere dit barns motoriske sanser og kognitive indlæring gennem kreativ leg. Du kan være med i HappyHello familien fra du er 3 måneder henne i din graviditet og helt frem til dit barn er 6 år gammelt.

Forskellige abonnementer

For at være med i HappyHello familien skal du tegne et abonnement på henholdsvis 1, 3, 6 eller 12 måneder. Når du har tegnet dit abonnement, modtager du HappyHello’s kufferter med spændende ting i. Der findes 2 forskellige måder, hvorpå du kan være med i HappyHello familien. De to måder er som følger:

Ekspert kuffert
Er et medlemskab, hvor du hver måned modtager en kuffert fra erfarne eksperter. De sørger for at tilpasse kufferten til, hvor langt du er henne i din graviditet eller til dit barns køn, alder og udviklingsstadie. I kufferten finder du fire til seks forskellige produkter fra kendte mærker som for eksempel Lamaze, Pippi og Småfolk. Prisen på en ekspertkuffert varierer fra kr. 286,00 til kr. 316,00 alt efter hvor langt et abonnement du har tegnet. Dertil skal du for hver kuffert du modtager tillægge fragt, som er kr. 29,00. 

HappyShop medlemskab
Er et abonnement, hvor du selv vælger, hvad du vil have i din kuffert. Du betaler for at være “medlem af familien”. Det koster mellem kr. 87,00 – 117,00 alt efter hvor længe du ønsker, at dit abonnement skal løbe. Som HappyShop medlem får du adgang til alle HappyHello’s produkter, som du kan vælge at lægge i din kuffert. Produkterne betaler du for enkeltvis, men du er, ifølge HappyHello, så heldig at få dem til indkøbspris med helt op til 85% i rabat på de enkelte ting. 

Eksperterne har styr på det hos HappyHello

Vi modtog en ekspertkuffert til vores søn på knap 4 år, og vi må konstatere, at de har helt styr på det de eksperter. Vores søn er i øjeblikket meget optaget af at tegne, lægge puslespil og lære bogstaverne at kende. Det er nok ikke usædvanligt for en dreng på 4 år, og det har eksperterne tilsynladende helt styr på. Kufferten var fyldt til renden med spændende ting, som netop bakkede op om den udvikling. Vi fik i alt 6 forskellige ting i kufferten. Derudover fik vi adgang til HappyHello’s førstehjælpskursus, som er et online kursus i førstehjælp til små børn – viden som alle småbørnsforældre bør have.

De ting vores kuffert indeholdt, kunne jeg ikke selv have købt billigere eller til den pris, som HappyHello har givet os mulighed for at få alle tingene for. Så herfra synes vi bestemt, at HappyHello lever op til kvalitet for pengene.

Andre fordele ved HappyHello medlemskab

Som medlem af HappyHello familien har du en række andre fordele. Fordelene finder du herunder:

  • HappyShop (tilkøb til kuffert til fordelagtige priser)
  • HappyDeal månedlige eksklusive tilbud kun til medlemmer
  • Førstehjælpskursus til småbørnsforældre
  • Eksklusive konkurrencer og GAW kun for medlemmer
  • HappyHello arbejder hele tiden på flere fordele for deres medlemmer

Den perfekte gave

Hos HappyHello har du også mulighed for at glæde dine kære med en kuffert som gave. Så er du gravid eller forældre til et barn i alderen 0-6 år, og synes du, at det kan være svært at komme i tanke om ting til ønskesedlen, så er en kuffert fra HappyHello et genialt ønske. Her får du lige det, som passer til dit eller dit barns hverdag og du får endda flere ting i en pakke til en god pris.

Hvis du vil vide mere om HappyHello, .

Følg dit graviditetsforløb uge for uge.

Emailen findes i forvejen Klik her for at logge ind

Udregn min termin

Indtast din sidste menstruations første dag


Vælg den region du skal føde i

Jeg accepterer betingelserne.


Fra Gravid.dk’s Youtube kanal

gravid.dk favicon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Et must for enhver gravid og familie med småbørn.

Tak fordi du tilmeldte dig

Pin It on Pinterest