Jesper Juul: Livet i familien

Jesper Juul: Livet i familien

Jesper Juuls bog sætter det moderne forældreskab på dagsordenen, og forsøger at få nutidens forældre til at være ærlige og bevidste i omgangen med og opdragelsen af deres børn. Man kan lære en del af at læse hans bog, ikke mindst om sig selv og om, hvad børn egentlig har brug for fra forældrene.

Ligeværdighed

Jesper Juuls bog fra 2004 om Livet i familien forsøger at etablere grunden for ligeværdige relationer mellem medlemmerne i en familie. Ligeværdighed er det vigtigste kodeord for Juul. Heri ligger begrebet om at behandle andre mennesker med respekt. Hvis man skal behandle andre mennesker med respekt, så er det først og fremmest nødvendigt, at man selv er i besiddelse af en god selvfølelse. Selvhad og foragt er årsagen til dårlig behandling af andre, men det er også et faktum, at vi alle indeholder både en konstruktiv side og en destruktiv side.

To forskellige værdisæt skal forenes

Når man er en familie, er det vigtigt, at man forsøger at tilnærme sig et fælles værdisæt. Dette kan være svært, da forældrene kommer fra to forskellige familier, hvor man har gjort tingene på to forskellige måder. Når man skal tale sammen om problemer eller beslutninger, der skal tages i familien, er det vigtigt, at man starter med at tage udgangspunkt i sig selv. Det vil sige, at man skal tale for og om sig selv. Det duer ikke, at man bare kritiserer den andens tanker, følelser og erfaringer. Hvis man ikke taler ud fra sig selv og om sig selv, men forudindtaget kritiserer den anden, så bliver frugten ikke en diskussion, men en magtkamp.

Gensidighed

I vores omgang med vores børn, skal vi have vilje til at undersøge, om det vi gør for vores børn af et godt hjerte, nu også opleves sådan af børnene. Mange forældre gør ting, de tror er for deres bøns skyld, men som egentlig bunder i selvoptagethed. Juul introducerer begrebet ’gensidighed’, der betyder villighed til at lære af hinanden og udvikle sig sammen. Forældre bliver nødt til at lære at tolke deres nyfødte barn, for at kunne tilfredsstille dets behov, men forældrene glemmer ofte denne evne efter et par år. Det betyder ikke, at evnen til at tolke barnets signaler ikke er mindre vigtigt på dette tidspunkt. Vi skal åbne vores øjne for barnet og lære af det og om. Samtidig vil vi lære om os selv. Gensidighed udspringer således af det første bud om ligeværdighed.

’Curlingforældre’

Opfattelsen af, at man kan være forældre, uden at tilføje sit barn smerte er en illusion. Hvis man er af denne opfattelse, bliver man såkaldt ’curlingforældre’. Hvis man kun siger ja til barnet, gør man det en bjørnetjeneste, da barnet vil ende med at blive selvoptaget og ensomt. Det er vigtigt at lære barnet, hvordan det skal begå sig i verden, men samtidig er det vigtigt at værne om børns personlige integritet – så de har lov at udvikle sig til dem, de er og vil være.

Fysisk vold og psykisk vold (skæld ud) er at meje den personlige integritet ned, og disse ting fører ofte selvforagt og trodsighed med sig. Forældre skal støtte børn i at udvikle et sundt selvværd. Det gør de bedst ved at være interesserede i, hvem de er fra dag til dag. De skal hjælpe dem med at give udtryk for, hvem de er samt være så autentiske som mulige i vores forhold til dem.

50% af tiden med børn er konflikter

Det er vigtigt, at man som forældre tager ansvaret for sig selv på sig – Juul kalder ansvaret for det personlige ansvar. Børns krav på at få deres personlige ansvar tilbage sker første gang i 2-2 ½ års alderen, det mange kalder trodsalderen. Også i puberteten gør børnene et aktivt forsøg på at få deres personlige ansvar. Omkring 50% af børn og forældres samvær er kendetegnet ved konflikter – en konflikt forstå sådan, at to parter vil noget forskelligt.


Hvis vi som forældre skal beholde vores personlige integritet i forholdet til vores børn, er det vigtigt, at vi siger ’nej’ og ’ja’, når vi virkelig kan stå inde for det. Du skal kunne stå inde for dit ’nej’ og for dit ’ja’, så du ikke kan klandre andre eller børnene for det. Du skal ikke sige ’nej’ på den uansvarlige måde ’Nej, fordi du er overtræt’, men sig et personligt ’nej’: ’Nej, det vil jeg ikke være med til’.

”Livet i familien” er en meget kompakt bog, der kan tage lang tid at læse. Den bruger mange ’psykologi’ ord, men den er en god vejledning til forældre, der føler sig frustrerede i forhold til opdragelsen af deres børn. En mindre kompakt udgave af denne bog er Juuls bog ”Her er jeg, hvem er du”, der på mange måder siger det samme som ”Livet i familien”.

”Her er jeg, hvem er du” henvender sig til forældre til mindre børn, og er mere grundlæggende og almen forståelig, mens ”Livet i familien” som sagt er mere detaljeret og mere pædagogisk faglig i metode og sprog.

Det kompetente barn – Curlingforældre – Livet i familien

Juul har tidligere skrevet en meget diskuteret bog, der hedder ”Det kompetente barn”, der kan give udtryk for, at børn selv er i stand til at træffe kompetente beslutninger fra en tidlig alder. Bent Hougaards ”Curling-forældre og service-børn” kritiserer Juuls holdning i ”Det kompetente barn” og mener, at det er vigtigt at vende sig fra denne opfattelse af børn mod en mere forældrestyret opdragelse.

Han mener ikke, der er noget i vejen for at skælde børn ud, selvfølgelig uden misbrug af dette magtmiddel. Men det er en glidebane, helt at lade være med at fortælle børn om grænser. Juuls bog ”Livet i familien” kan godt læses som et svar til Hougaards bog om curlingforældrene. Juul trækker en anelse i land i forhold til ”Det kompetente barn” og fremhæver i ’Livet i familien,’ at det vigtigste i forholdet mellem børn og voksne er ligeværdigheden og gensidigheden mellem forældre og børn.

Jesper Juul: Livet i familien

Kan købes på saxo.com

BabySam