Anmeldelse af bogen ”Jeg kan godt selv”

Jeg kan godt selv
Bellasklædeskab

Boganmeldelse: ”Jeg kan godt selv- en introduktion til baby-led weaning”, 3.udgave

Vi voksne bestemmer selv, hvad og hvor meget vi spiser. Større børn bestemmer selv, hvad og hvor meget de spiser. Babyer bestemmer faktisk også selv, hvor meget de vil spise – enten fra flaske eller bryst. Hvorfor skal vi så i en kort periode afbryde denne selvstændighed og selvkontrol med at vi forældre overtager styringen og mader vores børn?

Her får du et bud på hvordan du igennem baby-led weaning (BLW), kan give dit barn lov til selv at bestemme, også i perioden med overgangskost.

Hvad er baby-led weaning (BLW)

I Danmark er vores tradition at overgangskosten, tiden fra mælk til almindelig mad, består i grød eller mos som vi voksne mader vores børn med. Men de sidste år er en ny tilgang begyndt at vinde indpas. Ved at praktisere baby-led weaning, lader du dit barn spise selv, spise det samme som resten af familien og selv trappe ned på mælken.

BLW er et alternativ til mos og madning som understøtter barnets naturlige motoriske udvikling, skaber madglade børn og følger WHOs anbefalinger om overgangskost.

Bogen om BLW

I 2015 udkom den første, og hidtil eneste, danske bog om BLW: Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning.BLW bog

Bogen fås både som e-bog og paperback og er på 211 sider. Den er skrevet af Patricia DeCosta og Lærke Morell og udgivet på Forlaget DeCostaMorell. Pris på bogen er 229 kroner.

Du kan købe bogen som e-bog og paperback hos forlaget på hjemmesiden Jegkangodtselv.dk eller bestille den som paperback hos din lokale boghandler, eller du kan låne den på dit lokale bibliotek.

Bogen gennemgår baggrunden for og værdisættet bag BLW og forklarer, hvordan du kan komme i gang. Men den fungerer også som håndbog i myter og fakta om barnets ernæring, allergier og BLW.
Bogen er baseret på forskning i børneernæring og er den eneste håndbog du behøver, om børn og mad.

Bogen er i 2019 udkommet i en opdateret udgave (3. udgave) med den nyeste forskning. Den er her anmeldt af Sarah Hansen som er mor til to børn, som har fået en meget forskellig introduktion til mad.

Anmeldelse af Sarah Hansen

Da jeg var gravid med vores første barn, kendte jeg intet til baby-led weaning – og jeg var egentlig meget skeptisk og havde ikke behov for at kende til det. Men vores søn ville det anderledes.

Efter et svært ammeforløb troede vi, at skemaden skulle blive vores redning. Her blev vi snydt igen og vi endte med en baby som værgede sig ved mad og først fik et afslappet forhold til måltidet, da han begyndte i vuggestue. Den dag i dag har han stadig ikke har et helt godt forhold til det med måltider.

Skræmt i starten

Dengang min søn ikke gad skemaden meldte jeg mig ind i flere grupper for BLW-børn. Jeg må indrømme, at jeg blev skræmt og havde meget svært ved at identificere mig med den holdning og til tider hårde tone jeg oplevede, når folk – ligesom jeg selv – søgte råd efter at have givet sit barn skemad i bedste mening.

Fraser som: ”Det er ikke BLW, nu hvor du har givet skemad. Så er det jo bare normal overgangskost”. Eller: ”Pas på dit barn ikke bliver kvalt. Du har undertrykt hans brækrefleks ved at give skemad,” gik igen og skræmte mig. Selvom min søn faktisk var ret sej til det med at sidde med maden selv og egentlig var det perfekte BLW-barn.

Jeg syntes, det var uoverskueligt, og følte BLW var en klub for de særligt gode mødre, som tidligt havde turde sige fra over for sundhedsplejerskers råd og vejledning og havde haft overskud til at sætte sig ind i principperne bag BLW. Det føltes ikke som mig.

Når der blev spurgt ud i diverse fora: ”Hvad giver i jeres baby?” og svaret med 100% sikkerhed var: ”Et BLW-barn skal spise familiens mad, ellers er det ikke BLW,” oplevede jeg at det var en meget indskrænket opfattelse i en verden og hverdag, hvor intet er simpelt og hvor man nogle gange gerne vil have lidt at læne sig op ad.

Da jeg ventede lillesøster tog vi en beslutning om, at mad altid skulle være et tilvalg og ikke et pres, og foregå i hendes tempo. Da jeg fik muligheden for at læse og anmelde ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”, tog jeg den og tænkte, at nu skulle mine fordomme be- eller afkræftes. Og de blev i den grad afkræftet.

”Jeg kan godt selv” – eller kan jeg?

Bogen er meget overskuelig og fungerer både som opslagsbog, når man står med sine bekymringer og spørgsmål, men er på samme tid ikke et uoverskueligt projekt, hvis man først skal til at læse den, når man har en baby på armen.

Selvom der lægges op til, at barnet tilvænnes gennem familiens normale kost, så kommer bogen med forslag til måltider, størrelse og udformning på frugt m.v. Det var en stor hjælp for mig, at jeg havde det at læne mig op af, når jeg til tider synes, at det blev lidt for ”farligt”.

Bogen omtaler også bæredygtighed og brug af årstidens råvarer, hvilket jeg synes var rigtig fint, at forfatterne havde det perspektiv med.

Lige fra du åbner bogen, bliver du taget trygt og varmt imod med fortælling og overskuelighed over, hvad bogen kan tilbyde. Du bliver som læser taget i hånden og ført igennem BLW-universet. Forfatterne har været rigtig gode til at omfavne grå-zonerne i baby-led-weaning og forklarer sagligt og fagligt de forskellige teorier og teknikker. De afklarer de myter, man kan komme til at støde på og beskriver også de situationer, hvor BLW ikke er den rette løsning. Alle påstande bakkes op af relevant forskning, forklaret så alle kan forstå det.

Børns opfattelse af måltidet er alfa og Omega

Jeg vil anbefale alle, jeg kender, som er interesseret i BLW, at læse bogen. Køb den eller lån den på biblioteket, men spar dig selv for at søge i diverse forums før du har fået den ballast med, som forfatterne bag ”Jeg kan godt selv” kan give dig.

Børns oplevelse af måltidet er Alfa og Omega. Og de kan godt selv; nogle får lidt grød ved siden af eller først, mens andre er de ”perfekte” BLW-børn.
Der er så mange gode tanker og teknikker i BLW, man kan gøre brug af, også selvom opstarten bliver lidt skæv. Og jeg er så glad for, at jeg nu har forstået at BLW er en ”klub” for de mange og ikke for de få.

Lillesøster elsker mad; at spise og sanse det. Hun har det største madmod, hvilket også har gjort det hele lidt lettere. Og sådan er børn jo så forskellige.

Foto af Lars Bech

Dorte Bang

Anmeldelse af bogen ”Jeg kan godt selv”

af Jordemoder Berit kan læses på: 5 min
0