Gravid uge 39 (39. uge 38+0 – 38+6)

Gravid foster uge 39

Barnet

Gravid i uge 39 og den lille følger godt med i livet udenfor livmoderen gennem lyd- og lyspåvirkning. Du oplever formentlig, at den ofte har hikke.

Lanugobehåringen, som barnet udviklede over hele kroppen for at beskytte huden mod fostervandet, er efterhånden helt forsvundet. Lungerne modnes fortsat og producerer Surfactant, for at blive helt færdige og klar til verden uden for livmoderen. Barnet vokser sig hele tiden større og større.

I slutningen af ugen vil barnet være vokset til omkring ca. 50 cm og 3300 g.

Kvinden

Måske mærker du mange plukkeveer nu. Livmoderen har travlt med at øve sig i at lave veer. For nogle er disse plukkeveer forbundet med lidt menstruations-“murren”, hvilket er helt ok og normalt. Nogle kvinder har afgang af slimprop i denne uge. Slimproppen er en mængde slim, som har siddet som beskyttelse i livmoderhalsen.

I takt med alle plukkeveerne sker det, at livmodermunden og -halsen modnes og bliver afkortede. Dette bevirker at slimproppen ”falder” ud. Det er ikke alle, der opdager den. Den kan genkendes på at være klar, slimet og måske med små blodtråde i.

Så tæt på

De fleste kvinder oplever at blive utålmodige til sidst. Der er gået mange måneder med graviditet, og nu er fødslen bare SÅ tæt på. Det er hårdt at tænke på, at fødslen kan gå i gang, hvornår det skal være. Nogle kvinder kan ikke vente på, at fødslen skal gå i gang, mens andre frygter for fødslen, og hvad der kommer til at ske. Rastløshed og mange tanker kan være forbundet med denne sidste tid som gravid.

Hvile

Sørg for at få hvilet, så du har kræfter til fødslen. Og nyd det, mens det kan. Tænk på, at barnets behov bliver opfyldt hele tiden i maven, uden at du behøver at røre en finger. Når barnet er født, er det ikke sikkert, at du kan få hvilet, når du har behov for det. Så kan det være, at du har besvær med at finde ud af, hvordan du kan tilfredsstille barnets behov.

Så nyd tiden og forkæl dig selv, selvom det er svært ikke at blive utålmodig.

Tilbage til uge 38 Videre til uge 40


Om forfatteren

Jordemoder Berit

Jordemoder Berit

Hele Danmarks jordemoder, Berit Wolff Roed (1977) har arbejdet som jordemoder på sygehuse i Holbæk, Roskilde og Hvidovre, siden hun blev uddannet fra professionshøjskolen i 2010. I 2017 gik hun fuld tid ind på at gøre Gravid.dk til Danmarks bedste informationsside for gravide, og året efter startede hun Gravidklubben som er online forberedelse af gravide og nybagte forældre.

Prøv Gravidklubben gratis

Få jordemoderhjælp, kurser, e-bøger, lynguides, ugentlige live sessioner – ALT SAMMEN FOR GRAVIDE OG NYBAGTE FORÆLDRE

Læs mere om Gravidklubben her eller prøv den gratis i 7 dage

Halvårligt

INKL. GAVEKORT PÅ 250,- TIL VORES FORLØB
PRØV GRATIS I 7 DAGE
kr 99,- / MÅNED Betal kr. 595,- nu og spar 50% ift. et månedsmedlemskab
  • Få alt: Kurser, konsultationer, e-bøger mm.
  • Én-til-én sparring med jordemoder Berit
  • 7 dages gratis prøveperiode - uden forpligtelser
  • Velkomstgave på 250 kr. til et valgt frit forløb hos Berit
Anbefalet

Månedligt

PRØV GRATIS I 7 DAGE
kr 199,- / MÅNED Betal kr. 199,- pr. måned du er medlem
  • Få alt: Kurser, konsultationer, e-bøger mm.
  • Én-til-én sparring med jordemoder Berit
  • 7 dages gratis prøveperiode - uden forpligtelser

Seneste artikler