Gravid uge 39 (39. uge 38+0 – 38+6)

af | 18.07.2016

Barnet

Gravid i uge 39 og den lille følger godt med i livet uden for livmoderen gennem lyd- og lyspåvirkning. Du oplever formentlig, at den ofte har hikke.

Lanugobehåringen, som barnet udviklede over hele kroppen for at beskytte huden mod fostervandet, er efterhånden helt forsvundet. Lungerne modnes fortsat og producerer Surfactant, for at blive helt færdige og klar til verden uden for livmoderen. Barnet vokser sig hele tiden større og større.

I slutningen af ugen vil barnet være vokset til omkring ca. 50 cm og 3300 g.

Kvinden

Måske mærker du mange plukkeveer nu. Livmoderen har travlt med at øve sig i at lave veer. For nogle er disse plukkeveer forbundet med lidt menstruations-“murren”, hvilket er helt ok og normalt. Nogle kvinder har afgang af slimprop i denne uge. Slimproppen er en mængde slim, som har siddet som beskyttelse i livmoderhalsen. I takt med alle plukkeveerne sker det, at livmodermunden og -halsen modnes og bliver afkortede. Dette bevirker at slimproppen ”falder” ud. Det er ikke alle, der opdager den. Den kan genkendes på at være klar, slimet og måske med små blodtråde i.

SÅ TÆT PÅ
De fleste kvinder oplever at blive utålmodige til sidst. Der er gået mange måneder med graviditet, og nu er fødslen bare SÅ tæt på. Det er hårdt at tænke på, at fødslen kan gå i gang, hvornår det skal være. Nogle kvinder kan ikke vente på, at fødslen skal gå i gang, mens andre frygter for fødslen, og hvad der kommer til at ske. Rastløshed og mange tanker kan være forbundet med denne sidste tid som gravid.

Hvile
Sørg for at få hvilet, så du har kræfter til fødslen. Og nyd det, mens det kan. Tænk på, at barnets behov bliver opfyldt hele tiden i maven, uden at du behøver at røre en finger. Når barnet er født, er det ikke sikkert, at du kan få hvilet, når du har behov for det. Så kan det være, at du har besvær med at finde ud af, hvordan du kan tilfredsstille barnets behov. Så nyd tiden og forkæl dig selv, selvom det er svært ikke at blive utålmodig.

Gravid uge 39 (39. uge 38+0 – 38+6)
Hvor nyttig var dette?

Følg dit graviditetsforløb uge for uge.

Emailen findes i forvejen Klik her for at logge ind

Udregn min termin

Indtast din sidste menstruations første dag


Vælg den region du skal føde i

Få 7 mails der hjælper dig med at tackle smerten til din fødsel

Jordemoder Berit sender dig en mail hver dag i en uge som vil guide dig til hvordan du kan opnå en mindre smertefuld fødsel.

Super! Du er nu tilmeldt de 7 mails

Pin It on Pinterest