Gravid uge 36 (36. uge 35+0 – 35+6)

af | 18.07.2016

Barnet

Når du er gravid i uge 36 er det omkring nu, at barnet ’fylder’ mest i hele graviditeten. Livmoderen går langt op og det kan nogle gange føles, som om det er vanskeligt at trække vejret. Når barnet snart synker ned i bækkenet og ’stiller sig fast’ med hovedet her, vil maven synke en anelse, og der vil blive mere plads til mavesækken. Når barnet har sat sig fast, kan det imidlertid føles som om, du går rundt med ’en bold mellem benene’.

I denne uge har barnet udviklet evnen til at sutte og synke. Dermed vil det nu være i stand til at spise ved brystet, hvis det skulle komme til verden nu.

I slutningen af ugen vil barnet være vokset til omkring 45 cm og veje 2600 g. Se mere om barnets størrelse her.

Kvinden

I dit bryst er der allerede gang i produktionen af mælk. Nogle gravide oplever, at mælken løber ud af brystet, hvorimod andre aldrig ser en dråbe. Det gør ingen forskel i forhold til amningen, hvorvidt du har set det eller ej, det ER der! Mælken du har i brysterne nu, er den gullige råmælk , som dit barn skal spise de første dage efter fødslen. Læs mere om amning her.

Du har formentlig tid hos din jordemoder i denne uge. Det er sjovt at følge med i, hvor meget barnets vægt stiger fra gang til gang.

Tasken til hospitalet
Nu er det også en god ide at få pakket tasken til hospitalet. Det er ikke sikkert, der bliver tid til det, hvis vandet går. Tingene kan hurtigt udvikle sig. Du kan få gode råd til, hvad du skal pakke i tasken her.

Har du tænkt nærmere over fødselsforberedelse?
Det er NU du skal i gang med at forberede dig til fødslen, hvis du vil have mest mulig ud af dette, samt være mere tryg ved at føde. I vores Gravidklub får du alt hvad du behøver for at forberede dig, og endda meget mere end det. Fødselsforberedelse til både dig som gravid, men også til din partner, som også bør være forberedt på den oplevelse i skal igennem sammen. Derudover får du en masse andre kurser som Rebozo til at lindre smerterne, eller sætte gang i veerne, Yoga for gravide for at holde dig i form både i og efter graviditeten, bækkenbundstræning, webinarer og ebøger og meget andet. Alt dette for Et lille beløb. Så klik ind på Gravidklubben.dk for at læse mere samt blive medlem.

 

Gravid uge 36 (36. uge 35+0 – 35+6)
Hvor nyttig var dette?

Følg dit graviditetsforløb uge for uge.

Emailen findes i forvejen Klik her for at logge ind

Udregn min termin

Indtast din sidste menstruations første dag


Vælg den region du skal føde i

Få 7 mails der hjælper dig med at tackle smerten til din fødsel

Jordemoder Berit sender dig en mail hver dag i en uge som vil guide dig til hvordan du kan opnå en mindre smertefuld fødsel.

Super! Du er nu tilmeldt de 7 mails

Pin It on Pinterest