Gravid uge 32 (32. uge 31+0 – 31+6)

af | 18.07.2016

Barnet

Gravid i uge 32 og barnets hørelse bliver mere og mere udviklet. På den måde vænner barnet sig langsomt til lydene fra livet udenfor. Man har lavet test på nyfødte, hvor lyden fra en ukendt kvinde fra den ene side kalder på barnet, mens lyden af moderens stemme kalder fra den anden side. Allerede som helt spæd drejer barnet hovedet mod lyden af sin mors stemme. Undersøgelsen tyder på, at moderens stemme er kendt af barnet, når det befinder sig i maven. Også større søskendes og farmands stemme vil være genkendelige for den lille nyfødte.

Barnet vokser sig i denne uge til ca. 38 cm lang og vejer ca. 1800g. Se mere om størrelsen her
Selvom pladsen bliver mere træng, er der fortsat plads til koldbøtter. Det er derfor uden betydning, om den lille ligger med hovedet op eller ned.

Kvinden

Hvis den lille ligger med hovedet oppe under dine ribben, kan du opleve at være meget øm der, hvor hovedet ligger. Måske har du svært ved at rumme store måltider. Dette skyldes, at den voksende livmoder presser på mavesækken og gør pladsen mindre. Spis i stedet mange små måltider.

Hvis du får halsbrænd af det øgede tryk fra barnet, kan du med fordel spise mandler i løbet af dagen. Du kan også hæve dit hovedgærde om natten, når du sover.

Maven vokser fortsat, og måske er din navle nu begyndt at bule udad. Under en graviditet øges din blodvolumen og dit hjerte slår flere slag end normalt. Dette betyder, at din hvilepuls er blevet højere. Nogle kvinder kan opleve forbigående høj hvilepuls, hvilket giver en enorm hjertebanken. Det er ikke unormalt, at hvilepulsen stiger til op omkring 100 slag i minuttet.

Gravid uge 32 (32. uge 31+0 – 31+6)
Hvor nyttig var dette?

Følg dit graviditetsforløb uge for uge.

Emailen findes i forvejen Klik her for at logge ind

Udregn min termin

Indtast din sidste menstruations første dag


Vælg den region du skal føde i

Få 7 mails der hjælper dig med at tackle smerten til din fødsel

Jordemoder Berit sender dig en mail hver dag i en uge som vil guide dig til hvordan du kan opnå en mindre smertefuld fødsel.

Super! Du er nu tilmeldt de 7 mails

Pin It on Pinterest