Gravid foster uge 17
Følg med i din graviditet og se hvad der sker med din baby i uge 17

Gravid uge 17 (17. uge 16+0 – 16+6)

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Gravid uge 17 – nu er det muligt, at du mærker liv for første gang.

Det er næsten umuligt at beskrive, hvordan det føles første gang, man bliver klar over, at det er barnet, der bobler i maven.

Barnet

Barnet vokser nu med større fart. Moderkagen, der er forbundet med barnet via navlesnoren, vokser hurtigere end barnet i starten af graviditeten, for at kunne imødekomme barnets stigende krav om næring. I den sidste del af graviditeten vokser moderkagen ikke ret meget, mens barnet slår en enorm slutspurt ind.

Gravid uge 17 – Det brune fedtlag

I denne uge begynder produktionen af et specielt fedtlag under barnets hud – det bliver kaldt ’det brune fedtlag’. Fedtlaget er varmeproducerende og hjælper barnet med at holde en stabil varme gennem fostertilværelsen.

Barnet vokser i denne uge til at måle 17-18 cm fra hoved til tå og vejer ca 190 gram. Se mere om barnets størrelse her.

Kvinden

Gravid uge 17 – Nogle må dog vente et par uger mere, før de mærker liv. Førstegangsfødende og overvægtige kvinder kan godt forvente, at der går et par uger endnu, før barnets bevægelser kan mærkes. Hvornår man mærker liv, er meget forskelligt og også betinget af, hvor moderkagen sidder fast.

Dit hjerte pumper omkring 40% mere blod rundt i kroppen end normalt. Barnet og moderkagen har brug for blodet, men det presser også på dine egne blodkar, så det er ikke unormalt at opleve blødende tandkød eller næseblod. Næsen kan også føles tilstoppet.

Nogle gravide oplever rigtig mange fysiske forandringer, mens andre næsten ikke mærker nogle forandringer på kroppen. Her kan du få et overblik over de fysiske forandringer/gener, som kan opstå under din graviditet. 

Tilbage til uge 16
Videre til uge 18