Uønsket graviditet
En uønsket graviditet medfører ofte en stor beslutning.

Uønsket graviditet

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

En uønsket graviditet er altid noget, der skal overvejes grundigt. Der kan være mange grunde til, at en graviditet er uønsket, og mens man respekterer kvindens personlige frihed, så må man heller ikke glemme, at en graviditet drejer sig om et levende væsen, og man må overveje sit valg meget nøje. Abort må aldrig betragtes som prævention. Men der kan være mange forskellige årsager til, at abort er den eneste udvej for den gravide.

Der kan være mange tanker og følelser forbundet med mistanken om en graviditet. Lige fra jublende glæde til bekymring og bedrøvelse. Det kommer an på, hvilken situation den gravide befinder sig i. Er du ikke særlig gammel? Var det ikke lige planerne for karrieren? Har du i børn i forvejen og ønsker ikke flere? Der er mange grunde til, at en graviditet måske ikke lige var så velanset netop nu. Men fælles for alle, der har mistanke om en graviditet er, at situationen tænkes igennem igen og igen.

Der er forskellige muligheder under en uønsket graviditet.

Bortadoption

En bortadoption kan være en god ide, hvis man ikke bryder sig om at få en abort. At man giver barnet liv, og samtidig gør et barnløst par glade. Det betragtes for nogen som en mere positiv løsning end abort. Det kan også være en mulighed hvis graviditeten opdages så sent, at man ikke længere har mulighed for abort.

Bortadoption betyder, at du bærer barnet graviditeten ud og føder det. Herefter bliver det adopteret af en dansk familie. Hvis du ønsker at bortadoptere, så skal du kontakte statsforvaltningen i din region. Her er det muligt at finde flere oplysninger vedrørende bortadoption.

Rent konkret sker der i forbindelse med en bortadoption det, at der træffes en aftale med fødegangen om, hvordan proceduren skal være. Hvis moderen efter fødslen ønsker at se og amme barnet, er det muligt. Efter fødslen overdrages barnet til midlertidig plejeforældre eller overflyttes til et spædbørnehjem i 3 måneder. I de 3 måneder har moderen fortrydelsesret.

Det er også muligt at overdrage barnet til adoptivforældrene, inden moderen forlader fødeafdelingen. Under sådan en procedure skal den vagthavende læge sikre sig, at det er moderens reelle ønske, og 3 måneders reglen gælder stadig.

Det er også muligt, at en person i familien kan adoptere et uønsket barn. Ligesom det også er muligt for den biologiske mor at komme med ønsker med hensyn til, hvem der skal have mulighed for at adoptere barnet.

Abort

Hvis løsningen er abort, så er det en mulighed indtil 12. graviditetsuge (11+6) – uanset hvad grunden er. Efter 12. graviditetsuge er det stadig muligt at få foretaget en provokeret abort, men herefter er årsagen afgørende. Der skal sendes en ansøgning til et abortsamråd, der tager stilling til sagen. Jo længere henne i graviditeten man er, jo større en rolle spiller årsagen til ønsket om abort.

Der er to abortmetoder indtil 12. graviditetsuge. Den ene er medicinsk abort, der kan foretages op til 9. graviditetsuge (8+6). Med en medicinsk abort indtager man nogle piller, og herefter tager man hjem. Når pillerne er indtaget, kan graviditeten ikke fortrydes. To dage efter skal man have noget mere medicin, der får livmoderen til at udstøde graviditeten. En medicinsk abort kan udføres hos en privatpraktiserende gynækolog eller på et sygehus.

En anden abortmetode er kirurgisk abort, hvor man som regel lægges i narkose, hvorefter livmoderen åbnes og suges ren. Indgrebet tager omkring 20 min. Som regel vil der være menstruationslignende blødning i en 14 dages tid efter begge abortformer.

Hvis man får tilladelse til at få foretaget en abort efter 12. uge, så foregår aborten ved en igangsætning af fødslen, der forårsager, at graviditeten går til grunde. Det vil altid foregå på et hospital.

Alle har ret til en samtale før og efter aborten. Det kan enten foregå hos den praktiserende læge eller ved en psykolog. Dette sker for at sikre sig, at kvinden får talt forløbet igennem og kommer godt ud på den anden side. Sundhedsstyrelsen har endvidere udgivet en pjece om abort.

Læs pjecen her

Fortrydelsespillen

Hvis man er bange for at blive gravid og har haft ubeskyttet sex, så er det muligt at tage en fortrydelsespille indenfor 3 døgn efter. Pillen kan forskubbe din næste menstruation, men hvis du ikke har fået din menstruation 2 uger efter forventet tidspunkt, så er du måske gravid og skal tage en graviditetstest. Hvis du har taget en fortrydelsespille og bliver gravid alligevel, så skader det ikke fostret.