Gravid, for 3 gang :(

[Nlundl]

Hej hej alle sammen..

Jeg er en ung pige på 21 år gammel der idag, har fundet ud af at jeg er gravid.
Jeg har desværre prøvet det to gange før, da jeg var yngre - selv med p piller og kondom. Dengang valgte jeg at tage en abort, da jeg følte mig alt for umoden og ung - den sidste gang fik mig til at droppe mit gymnasie, da jeg gik helt ned over det.

Nu er mit liv endelig kommet på rette spor - har en skøn kæreste, job osv.
Jeg er glad for mit liv. Et eller andet sted er jeg også glad for at finde ud af jeg er gravid - at jeg stadig har muligheden. Jeg tror ikke med mig selv at jeg kan gennemgå en abort igen, den sidste var for hård.

Min frygt ligger bare i at skulle fortælle min mor det - hvilken fiasko jeg er.
Hvordan skal jeg tackle den her? har i gode råd?

Jeg elsker min mor over alt på jorden - worlds best! Vi har bare haft en hård tid i livet, på den private front. Det har også resulteret i at jeg først er kommet igang med studier nu, og har haft lysten og fornemmelsen af hvad jeg ville i livet - hvilket jeg stadig vil!

Jeg ved godt at et barn ikke er en stopknap til ens ønsker i livet, men gør mulighederne lidt vanskeligere, men dog ikke umuligt. så..
hvad synes i? Skal jeg få en abort mere, og vente med børn? eller skal jeg overvinde min frygt, og fortælle mor det? i så fald, hvordan- Jeg er simpelthen bange for hvad hun siger.. selvom jeg godt ved det er mit liv, mine beslutninger?

Please, svar.

[Britt]

Hej Nlundl

Det lyder godt nok ikke til at være en rar situation, du befinder dig i

Jeg kan godt forstå, at du er bange for at skuffe din mor - men det lyder samtidig, som om du er meget glad og tæt med din mor? Hvis det er tilfældet, så må det ikke være rart at gå med sådan en kæmpe hemmelighed...

Jeg synes, du skal fortælle din mor det - det er bedre end at gå og bekymre sig over, hvad hun vil sige til det. Måske kan hun være med til at træffe denne store beslutning sammen med dig - og på den måde bliver det en positiv ting, som I kommer til at have sammen fremover.

Jeg synes, det er svært at give dig et råd angående abort kontra beholde barnet, da det er svært at vide, om du er klar til at blive mor - det lyder til at du virkelig er kommet på rette spor og godt i gang med fremtidsplanerne, men jeg kan også godt forstå, hvis du ikke kan udholde tanken om en abort mere.

Det lyder til, at du er lidt glad for, at du er gravid Og det er da positivt, synes jeg. Hvad siger din kæreste til det ?

Og hvad angår fiasko, så synes jeg overhovedet ikke, du skal betegne dig selv sådan - du tænker over dit liv, og du viser stor omsorg for din mors følelser - jeg synes, du lyder rigtig betænksom og kærlig - og jeg er sikker på, at du nok skal træffe den rigtige beslutning for dig!!!

Derudover står du jo et helt andet sted i livet nu - med fokus på hvad du vil og med et job, så du tager jo vare på dig selv - du skal så finde ud af, hvad det bedste er for dig med hensyn til graviditeten.

[klukra]

Ydermere så behøver graviditet og uddannelse ikke at være en dårlig ting! Jeg fortryder selv, at jeg ikke fik et barn noget før mens jeg var under uddannelse, for mange siger at det er meget sværere at passe både barn og job samtidig. Er du under uddannelse så er der mere fleksibilitet til fx ar læse når barnet sover... (bliver selv uddannet om en måned og skal føde om to, og jeg ved ikke hvordan jeg skulle kunne holde til både at kaste op i tre måneder og samtidig passe et job!)

[Trize]

Ja, jeg har en lille historie til dig.

Mig og min kæreste er 20 og 21 år. Vi har fået et barn for bare 7 uger siden

Jeg har haft et lignende liv som dig, omkring med et lidt hårdt liv på familie fronten i det private, hvilket også har gjort jeg først kunne overskue sådan noget som uddannelse for omkring et par år siden.

Nu til det gode

Vi valgte at beholde barnet, og vi har aldrig haft det bedre. Både sammen og vores tilværelse. Vi var begge overbevist om vi aldrig skulle have børn før jeg blev gravid, men det skete altså alligevel.

Jeg droppede derfor min HTX, og valgte at tage fjernfag på bl.a. VUC imens jeg var gravid. Det virkede rigtig godt, og jeg kan afslutte hele min uddannelse på samme tid som jeg ville uden at være gravid

Det er bare lige for at sige. Det ER muligt! Og det KAN gøres!

Det lykkedes ihvertfald for os at få det hele til at fungere, så jeg er sikker på i også kan, hvis i tror på hinanden og er villige til at gøre en indsats for hinanden.

Held og lykke med det!

[Morschou85]

Hvis i føler i er klar og det er nu i vil have det, så skal i følge jeres hjerter.

Jeg var os mega bange for at sige det til min mor da jeg ventede mit første (ikke planlagt som nr 2 på vej er), men hvis din mor virkelig elsker dig, så støtter hun dig og hjælper dig med at komme igennem de punkter hvor du måske kører lidt træt i det.

Jeg var alene om det første og han var først 1½ år før jeg fandt manden i mit liv som jeg venter nr 2 med..
--kunne aldrig ha klaret det uden min mor og hendes evige støtte og kærlighed, og ikke mindst resten af familien og mine venner.
Alle var super støttende og hjælpsomme med pasning når det skulle bruges. Plus at faren til min første os har været god til at overholde hans weekender.

Det vigtigste i bare skal huske ligemeget om i holder sammen eller ej, er at samarbejde, støtte hinanden og altid elske hinanden for det mirakel i får/måske vælger at få sammen.

Hvis din kæreste er med på ideen om en lille engel i huset,
så skal i nok klare jer. Så er i jo trods alt to om det, især hvis i vælger sutteflaske istedet for amning, så er der jo intet tidspunkt hvor det SKAL være dig der tager sig af barnet jo:-)

Og så vil mormor garanteret ELSKE at være babysitter når mor og far skal ha sig lidt kæresteaften!

[Morschou85]

Nå ja, og så skal det jo ikke komme an på hvad din mor synes. Du skal selv tage denne beslutning. Ligegyldigt hvor stærkt båndet er imellem jer, så er det DIT liv og DIT barn, ergo DIT valg! Og det vil enhver mor kunne forstå, især når du trods alt ikke er yngre!

[Nlundl]

Hej alle sammen!

Er rigtig glad for den respons i har givet mig, og tror jeg fandt den hjælp/støtte jeg nu havde brug for - tak!

Jeg er lidt glad, hvis ikke at sige meget!, for at være gravid, og spændt på tanken. Jeg har fået sagt det til min mor, der tog det positivt, og gav gode råd igennem det hele.

Må indrømme jeg tænker meget praktisk - jeg har hørt en del om at det skulle være en god ide at være studerende, samt mor, end at have arbejde og lille barn samtidig - at det skulle være lettere. Men hvordan får i råd til det? Som sagt, jeg har intet at falde tilbage på, og bliver nød til at tænke praktisk.

Min kæreste er lige blevet færdiguddannet, og min plan var at tage nogle enkeltfag, sådan at jeg kunne bruge et år efter på at afslutte skolen, og dermed blive student. - Ved bare ikke om det er muligt at forholde sig sådan - økonomisk?

[Britt]

Hej igen

Hvor dejligt at høre, at din mor tog det positivt, og at du er så glad for at være gravid

Jeg synes, du skal tage ind og snakke med din studievejleder samt spørge på kommunen, hvilke ting, du kan få tilskud til.

Vi læste begge, da vi fik børn, og vi fik tilskud til boligtilskud (leje bolig), til pasning samt ekstra børnetilskud.

Jeg synes bestemt ikke det var umuligt at klare sig, men vi har også altid fået meget tøj brugt og ikke været nødt til at købe særlig meget fra nyt.

Har du nogen, du kan arve fra? Eller er der også genbrugsbutikker, der er fyldt med børnetøj. Og i starten bliver det jo ikke ret slidt.

Held og lykke med skolen og med den lille

[Nlundl]

Hej britt!

Tak for din respons.

Jeg vil undersøge tingene, og det er altid rart at vide man kan få råd, samt vejledning

Ja, jeg har fire søskende, tre piger og en dreng. Den yngste er syv årm så mon ikke min mor har mere end rigeligt, hvis det skulle gå så vidt

Jeg takker mange gange for snakken - jeg glæder mig nu!! )

Knus Nlundl

[blypensmor]

Hej
Det er da bare rigtig dejligt at se denne tråd og hvor meget den har hjulpet dig! Jeg er socialrådgiver og vil lige give mit besyv med. Der er rigtig mange muligheder for at klare sig selvomdu er studerende og gravid eller har børn. For det første er det muligt at gå på barsel, du får dog ikke lige såmeget udbetalt som hvis du havde arbejde. Når du vender tilbage til studie så vil du få en højere SU da du har forsørgelsespligt over dit barn. Du vil ligeledes kunne få børnetilskud. Mht. evt. ny lejlighed så er det muligt for kommuner at lave en akutliste. Det er ikke alle kommuner der gør det da det ikke er noget de SKAL men KAN. En sådan akutliste er bestående af ca. 25% af de ledige almene boliger i kommunen. Der kan være forskellige krav man skal opfylde for at komme på listen så det må du tjekke med din kommune. De kommuner jeg er bekendt med har dog alle optag af personer/familier som har behov for ny bolig som følge af familieforøgelse. Mht. indskudslån så kan dette søges i kommunen og er et lån. Jeg mener at det faktisk er rente og afdragsfrit i 5 år (om der kan være andre regler afhængig af kommune er jeg ikke sikker på). Hvis man ikke kan få lov at optage et boliglån igennem kommune kan man forsøge at søge om det som en enkeltydelse (Servicelovens § 81) hvilket somregel kun bliver bevilliget med en tilbagebetalingserklæring.

Mht. penge til babyudstyr etc. så vil jeg anbefale at søge kommunen om dette som en enkeltydelse (Servicelovens § 81) hvis I ikke kan låne til det selv igennem banken eller andet. En bevilling baseres på en økonomisk beregning af hvor stort et rådighedsbeløb du/I har og du/I selv vil kunne betale det.

Jeg håber at du har fået lidt ekstra info, ellersskal du være velkommen til at spørge så skal jeg se omjeg kan svare

Held og lykke og kæmpe tillykke!!!!!!