Mange kvinder spørger sig selv “er jeg i fødsel?”, da det kan være svært at vide, hvornår fødslen egentlig er i gang. Det er svært at sige noget entydigt om oplevelsen af en fødsel og begyndelsen af denne, da den opleves forskelligt fra kvinde til kvinde. Fødslens længde varierer, intensiteten af smerterne opleves forskelligt og den enkelte kvindes håndtering af fødslen er individuel. Derfor er det kun muligt at lave et overordnet rids over, hvordan ’en normal fødsel’ ideelt set forløber.
Begyndende fødsel
En fødsel kan begynde på forskellige måder. Vandet kan gå og i det tilfældet vil svaret på “er jeg i fødsel?” måske være lige til at svare på. Men fødslen kan også begynde ved en langsom optrapning af veer. Veernes intensitet kan stige hen over nogle dage. Fødslen kan også starte med en lille blødning og udflåd af kraftigt slim kan være et tegn på, at slimproppen er gået. Det slim, der dækker livmoderåbningen under graviditeten, kaldes for en slimprop.
Ikke alle oplever, at deres slimprop går og det er heller ikke nødvendigvis et tegn på snarlig fødsel, da den kan gå 2-3- uger før, fødslen rigtigt går i gang. Fødslen kan også provokeres i gang af hospitalet via en stikpille, hvis hospitalet vurderer, at det er nødvendigt.
Læs mere om igangsættelse af fødslen
Veerne og håndteringen heraf
Når fødslen er i gang, betyder det, at kroppen skal arbejde på at afkorte livmoderhalsen og åbne livmodermunden, så barnet kan passere igennem fødselskanalen. Dette arbejde sker gennem veerne. Veerne er sammentrækninger i livmoderen. Disse sammentrækninger ændrer karakter i løbet af fødslen alt efter, hvor langt i forløbet du er. Der er et interval imellem veerne, hvor der ingen smerte er og dette interval ændrer sig også i løbet af fødslen. Man inddeler fødslen i 4 faser:
- Den latente fase
- Den aktive del af udvidelsesfasen
- Nedtrængningsfasen
- Pressefasen
I videoen her kan du se en illustration af, hvordan veerne og livmoderen arbejder for at bringe dit barn til verden.
Den latente fase
Under den latente del starter veerne lige så stille. Livmoderhalsen udslettes og livmodermunden begynder at udvide sig. Veerne er som regel uregelmæssige og der kan gå op til 20 minutter i mellem. Veerne er ikke så slemme og det er muligt at foretage sig noget imens. I denne fase er det imidlertid bedst at forsøge at blive hjemme og slappe helt af.
Der kommer ikke hurtigere gang i fødslen af, at den gravide tager en lang gåtur eller render op og ned ad trapper. I stedet for er det vigtigt, at hun samler kræfter til det videre forløb. Hvis du vil have gode råd til, hvordan du kan få det bedste ud af latensfasen, kan du læse mere i vores eBog “What to do i latensfasen”, som også indeholder et skema, som giver nemt og hurtigt overblik, når veerne “raser”. Denne eBog er en del af vores Medlemsportal, hvor du også får adgang til privat rådgivning af jordemoder Berit, samt kurser, events og forberedelse til din fødsel.
Udvidelsesfasen
Det er meget forskelligt, hvor længe den aktive del af udvidelsesfasen varer, men for førstegangsfødende kan den vare helt op til mellem 12-16 timer. I denne fase begynder veerne at bide lidt mere og gradvis intensiveres de. De kommer nu med regelmæssige mellemrum på 3-4 min og varer som regel mere end et minut. Den fødende bliver nu nødt til at koncentrere sig mere om veerne og kan ikke rigtigt tale med nogen under en ve. Nu er det tid til at tage på hospitalet. I denne periode åbner livmodermunden sig fra ca. 4-10 cm.
Nedtrængningsfasen
Når den fødende er 10 cm åben, træder hun ind i nedtrængningsfasen. Barnets hoved skal nu ned igennem fødselskanalen, inden pressefasen går i gang. Denne fase opleves forskellig – nogle oplever måske en lille pause i veerne, mens andre oplever at skulle på toilettet, fordi barnets hoved presser på endetarmen.
Pressefasen
Så begynder presseveerne, der arbejder på at få barnet det sidste stykke vej. Presseveerne kan begynde lige så stille, indtil de bliver uimodståelige. Barnets hoved står nu lige indenfor. Presseveerne varer som regel 1-1½ minut, og den fødende presser under hele veen, mens det er vigtigt at forsøge at slappe af i pauserne.
Når barnets hoved er ude, så varer det som regel ikke længe, før resten af kroppen fødes. Efter fødslen af barnet skal moderkagen fødes. Når barnet er født, holder veerne og smerterne op øjeblikkeligt, men vender tilbage et stykke tid efter. Disse sammentrækninger i livmoderen hjælper til med at føde moderkagen. Veerne omkring fødslen af moderkagen er ikke slemme og det varer ofte ikke mere end et par minutter, før moderkagen er født.
Veerne og arbejdet med dem
Når man føder, er det først og fremmest en proces, som kroppen skal igennem. Dette kan være svært at forholde sig til, da kroppen ikke normalt er en styrende faktor, men i højere grad noget der kontrolleres i det moderne samfund. Til daglig er det som regel hjernen og fornuften, der er det primære i vores kultur. Men en fødsel er en slags fysisk bemægtigelse, hvor kroppen styrer og tager fuldstændigt over.
Når fødslen først er i gang, er der ikke nogle steder, man kan skjule sig. Så er man tvunget til at være fysisk til stede, indtil det er overstået. Hvad angår det indre, psyken, hjernen, fornuften, så handler det for den fødende kvinde om at finde en måde at forholde sig til denne bemægtigelse. Det er forbundet med stor smerte at føde. De fleste kvinder er klar over dette og frygter derfor fødslen. Men smerterne er ikke farlige, de slår ikke den fødende ihjel. Smerterne er ’sunde’ og forbundet med kroppens arbejde for at føde barnet. Den fødende skal finde en måde at lade smerterne være acceptable på og derfor arbejde med dem. Det er ikke godt at modarbejde smerten, da det kan gå hen og blive til en modarbejdelse af kroppens gode arbejde.
Hvis du har lyst til at blive god til at takle dine veer, så fødslen bliver mindre smertefuld, har du mulighed for at deltage i online fødselsforberedelse. Hos Gravid.dk finder du vores helt unikke fødselsforberedelse “Vejen til en Fantastisk Fødsel”, som er fødselsforberedelse, der guider dig i, hvordan du selv kan gå hele vejen til en fantastisk fødsel. Du kan læse mere om kurset, samt de mange andre fordele der er ved at være medlem hos Gravid.dk.
Nogle jordemødre kalder det: ’at arbejde med smerten, ikke imod’. Det er lettere sagt end gjort og det kræver stort mod af den fødende at turde gå ind i smerten. Der er ikke noget at sige til, at den fødende bliver bange og har lyst til at løbe sin vej, når veerne raser i kroppen. En god måde at forsøge at håndtere smerterne på er åndedrætsøvelser.
I 70´erne gik de fleste fødende i Danmark til fødselsforberedelse, hvor de lærte at trække vejret på en bestemt måde. I dag er der ikke fødselsforberedelse ret mange steder i landet. Det er faldet under besparelser. Men man kan eksempelvis gå til graviditetsyoga, hvor man får introduktion i, hvordan man kan bruge vejrtrækningen under ve-arbejdet.
Man kan øve sig i åndedrættet, inden man skal føde. Det handler om noget så simpelt, som at trække vejret dybt ind, mens man holder vejret, fokuserer hele sin opmærksomhed på kroppen og på hvordan den føles. Hold vejret så lang tid, som det er behageligt og pust så ud igen, mens du samtidig giver slip og slapper af i hele kroppen. Dette gentages en 7-8 gange – det er cirka så lang tid, som en ve varer, når den er på sit højeste.
Der findes også andre former for vejrtrækning, man kan bruge til sin fødsel. Der er ikke en vejrtrækningsteknik, som er den rigtige. Det vigtigste er, at du føler det rigtigt. Måske har du i forvejen øvet en vejrtrækning, så er det selvfølgelig den, som er den rigtige for dig. Hvis du ønsker at vide mere om vejrtrækning, kan du også finde dette i vores medlemsdel.
Smertelindring
Mange fødende finder det enormt svært at arbejde med veerne, men der kan også være andre grunde til, at smertelindring bliver en god løsning. Det kan for eksempel være, hvis fødslen trækker ud og den fødende bliver for udmattet.
Der er forskellige muligheder for smertelindring under fødslen: Badekar, akupunktur, lattergas, morfin, pudendusblokade, epiduralblokade – kun 17% på Hvidovre Hospital fødte i 2008 helt uden nogen former for smertelindring. Man kan sagtens modtage flere forskellige former for smertelindring under en enkelt fødsel. Se her for mere info om de enkelte smertestillende metoder.
Klik her for at læse mere om de forskellige former for smertelindring under fødslen.
Moderfølelse og identifikation med barnet
Selvom der ikke er videnskabeligt belæg for, at den tidlige kontakt mellem mor og barn lige efter fødslen gavner forholdet på lang sigt, så lægges der ikke desto mindre vægt på denne tid på de fleste fødegange. Derfor skabes der ofte mulighed for, at moren, faren og barnet kan være alene på fødestuen efter fødslen, hvor de rigtigt kan nyde hinanden og hvor mor og far kan få kigget rigtigt på den lille ny.
Der er hos nogle nybagte mødre en særlig tilstand af øget sensitivitet lige efter fødslen, hvilket formentlig gør hende i stand til at identificere sig med barnet og på denne måde senere være i stand til at leve sig ind i dets behov. Denne tilstand forekommer ikke hos alle mødre og er ikke afgørende for, om man bliver en god mor eller ej.
Mødre, der har fået deres børn ved kejsersnit, har ikke i samme grad mulighed for dette, men det betyder ikke, at de bliver mindre knyttede til deres børn. Tilstanden kan også forekomme hos faren og de nye bedsteforældre.
Det nyfødte barn er lige efter fødslen i en særlig bevidsthedstilstand, der betyder, at det er vågent og meget opmærksomt. Kombineret med forældrenes øgede sensitivitet er dette første møde af en særlig åben og intens karakter, der giver et godt grundlag for den fremtidige kommunikation mellem mor, far og barn. Det er som regel for begge parter et uforglemmeligt øjeblik.
Det er forskelligt, hvornår den nye mor begynder at knytte sig til barnet. Nogle oplever allerede under graviditeten, at de forelsker sig i deres barn, mens det for andre er under eller umiddelbart efter fødslen, at følelserne for barnet bliver vakt. For nogle nybagte mødre lader de positive følelser for barnet vente på sig i nogle dage efter fødslen, for andre igen tager det endnu længere tid. Det er vigtigt at tage den med ro, for der er ikke et facit for, hvornår følelserne skal dukke frem.
Det er vigtigt, at en nybagt mor, der ikke interesserer sig for sit barn, får plads og tid til sig selv. Det hjælper ikke noget at forcere tingene. Undersøgelser har vist, at moderens følelser for et barn stiger fra det er født og det næste halvandet år frem, så kærligheden vokser lige så stille frem.
Yderligere information
En bog der måske kan være behjælpelig med info, er: “Fødsel og smerte – hvordan du forbereder dig til fødselssmerten” af Pia Hern.
