Jordemoderklinik.dk
Vidste du at akupunktur kan hjælpe dig med at opnå graviditet?

Akupunktur til dig som gerne vil være gravid

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Skrevet af Mia Skaarup Jørgensen, Jordemoderklinik.dk

ØNSKET OM AT BLIVE MOR

I starten fyldes kvindens mave og brystkasse af sommerfugle og spænding. Hun forestiller sig, hvordan livet bliver med det lille barn.

Men barnet udebliver.

Den tilbagevendende menstruation minder hende hårdhændet om det. Måned efter måned rejser hun sideløbende med sin menstruationscyklus igennem en følelsesmæssig rejse:

  • Håbet spirer sammen med troen på, at det må lykkes næste gang.
  • Hun forsøger at få styr på ægløsningstidspunkt og dermed time det hele rigtigt, så det lille befrugtede æg kan sætte sig fast i livmoderen.
  • Hun spiser flittigt de anbefalede vitaminpiller.
  • Den sidste del af cyklus venter hun. Og håber.
  • Hun mærker sin krop. Mærker efter de bittesmå tegn, der kan afsløre en spirende graviditet.
  • ”Er brysterne ømme”? ”Var det et lille niv i min livmoder?” ”Er jeg ekstra følsom?” ”Kvalme?”
  • Måske tager hun en graviditetstest. Måske mere end én.

Den ensomme streg på testen taler sit eget, tydelige sprog

Det blev heller ikke denne gang. På den igen. Gravide maver og barnevogne i hobetal. Tomheden i brystet vokser.

ER DER NOGET GALT MED MIG?

Tomheden tager langsomt over, i takt med at tiden går. Spørgsmålene spirer:

  • Kan jeg mon ikke blive gravid?
  • Er der noget galt med mig?
  • Kan jeg overhovedet holde på en graviditet, hvis det lykkes?
  • Bliver jeg mor?
  • Er Stine gravid?! Igen?! Nej, det magter jeg bare ikke.…
  • Hvor er jeg streng at tænke sådan…
  • Sikke en dårlig veninde jeg er.
  • Mon jeg nogensinde kan blive gravid?
  • Kan jeg gøre mere?
  • Hvem kan jeg snakke med? – Ikke Stine i hvert tilfælde…

Måske kan du genkende hele eller dele af historien fra dig selv? Dette tomrum, mens vi venter på vores børn, oplever alle kvinder. Nogle når nærmest slet ikke at opdage det, før de står med den positive graviditetstest i hånden, mens andre befinder sig i tomrummet i årevis.
Vi ved godt, at de fleste kvinder ikke bliver gravide i første forsøg. Vi ved godt, at vi nok skal vente lidt, før vi bliver gravide, efter – måske – mange år med prævention. Alligevel har vi alle en smertegrænse for, hvornår håbet og troen erstattes med tomhed og håbløshed.

PORTEN I HJERTET

Når tanken om at blive mor spirer i en kvinde, åbnes der samtidig en lille port i hendes hjerte.
Alene tanken om det lille barn åbner porten, så kvinden bliver i stand til at knytte sig til og tage sig af det fysiske barn der kommer, allerede mens barnet vokser og bevæger sig i hendes mave, og efter det er født.
Tanken om barnet, skaber automatisk en plads til det lille nye liv, under kvindens eget hjerte.

Men pludselig bliver vi opmærksomme på, at tiden går. Det biologiske ur tikker øredøvende højt, og smerten i hjertet er for stor. Kunne man dog bare selv lukke den lille port i hjertet en smule på klem, så det ikke rammer så hårdt, når menstruationen igen gør sit indtog, eller veninder og kollegaer offentliggør den ene graviditet efter den anden. Når porten i hjertet er åben, føles smerten dobbelt så stor.

Du kan få hjælp til at håndtere porten!

På et tidspunkt kan vi ikke længere overdøve urets tikken. Men hvor går vi så hen? De fleste starter hos deres praktiserende læge – med større eller mindre lydhørhed. Herefter starter de måske i et forløb på en fertilitetsklinik, og så bliver det rigtig tydeligt, at man er ”Sådan én der ikke kan få børn”. Av.

Mange gemmer følelsen væk. Har ikke lyst til at dele det med andre end (måske) de nærmeste. Byrden bliver tung, og det samme bliver hjertet og tomrummet i livmoderen. ”Lad være med at stresse over det! Så kommer det”, siger de.
Jo tak – hvordan skulle jeg kunne glemme det i det daglige trummerum af vitaminpiller, medicinindtag og aftaler om kontrol på klinikken?!

Hvordan kan Akupunktur hjælpe mod ufrivillig barnløshed?

På dette tidspunkt i forløbet er der en del kvinder, der begynder at kigge lidt ud i verden igen. Måske hører de fra andre i samme situation at akupunktur har hjulpet dem. Det er ofte på dette tidspunkt, at de kommer første gang i min klinik.

”Jeg har hørt om det her akupunktur… Tror du det kan hjælpe mig?”.

Min tilgang til fertilitets problematikkerne er en anden end fertilitetsklinikkens, og dog synes de at supplere hinanden så fint.
Lægen måler og kontrollerer. Jeg lytter, fornemmer og balancerer. Kvinden genfinder langsomt sin indre ro og øver sig i at være tilstede i nuet med sin krop og sin vejrtrækning. Hun øver sig i at genfinde de positive tanker og de gode ting i hverdagen. Dem er der trods alt stadig en del af. Vi snakker også. Griner og græder måske lidt. Det har lægen ofte ikke tid til.

”Projekt Baby” har fået en gevaldigt ridse i overfladen

Pludselig falder det hele ofte på plads, og de to streger toner frem på testen. Så græder vi lidt igen – denne gang af glæde.

Og så bliver det somme tider svært igen – for så er man pludselig ”gravid som alle de andre”. Men den naive tro på ”Projekt Baby” har fået en gevaldigt ridse i overfladen. Ofte har man brug for langt mere støtte og tid fra sin jordemoder, end det er muligt at få tilbudt, uden selv at skulle investere i sagen.

Hvad er  “Ro på <3”?

LAD OS TALE OM DET

Jeg oplever at ufrivillig barnløshed, er en enorm tung byrde og at kvinder ofte bærer den meget alene. Det synes jeg er uendeligt trist, og jeg har lyst til at øge opmærksomheden på denne sårbare situation, som mange kvinder i vesten befinder sig i.

Derfor har jeg søsat et initiativ, som jeg har kaldt ”Ro på <3 – et arrangement for kvinder i fertilitetsbehandling”.

Navnet er givet med et kærligt glimt i øjet, fordi de fleste ufrivilligt barnløse kvinder, ved hvor absurd svært det kan være, at genfinde sin indre ro, når man befinder sig i det beskrevne tomrum og medfølgende indre kaos.

Til arrangementet fortæller jeg om Kinesisk medicinsk tilgang til fertilitet og infertilitet. Du får dermed mulighed for, at få et indblik i hvorfor denne tilgang, gang på gang kommer til sin ret sideløbende med ønsket om at blive gravid.

Udover det faglige oplæg underviser jeg i en effektiv metode, der kan anvendes til aktivt at berolige svære følelser og vende negative tanker til positive. Metoden er simpel og kan integreres i hverdagen som et kærligt, hjælpende redskab, når det hele føles tungt og svært.

Afslutningsvist er arrangementet tiltænkt som en mulighed for at møde og netværke med andre kvinder i samme situation, og på den måde minimere følelsen af ensomhed.

Jeg håber, med dette initiativ, at kunne være med til at sætte fokus på ufrivillig barnløshed, som en ting vi er nødt til at håndtere og acceptere som en del af hverdagen for mange, mange kvinder i Danmark.

Mange kvinder oplever, i kortere eller længere tid af deres liv, at tilhøre kategorien af “ufrivillige barnløse”.

En del af disse kvinder, ser jeg dagligt i min klinik, hvor jeg arbejder som privat jordemoder og Traditionel Kinesisk akupunktør med speciale i reproduktiv sundhed.

Jeg arbejder med kvinder før, under og efter graviditet og jeg oplever fra første række hvordan ufrivillig barnløshed kan være en enorm tung byrde at bære, og jeg oplever, at kvinder ofte føler, at de bærer byrden meget alene.

Heldigvis er statistikken for, at det lykkes at få et barn ret god. Men jeg synes det er trist, at tiden som barnløs i behandling er så tabubelagt – og ikke noget vi taler om, og jeg håber at jeg kan være med til at nedbryde dette tabu – og dermed støtte endnu flere kvinder i perioden hvor de ønsker graviditet.

/Mia Skaarup Jørgensen
Privat jordemoder og traditionel kinesisk akupunktør.