På trods af kvindefrigørelsen i 60erne, så hænger de gamle fordomme om, hvordan piger og drenge skal opføre sig, stadig ved. Der er stadig en iboende forventning om, at pigerne er mere stille, fornuftige og sociale end drengene, der er vildere, mere konkurrenceprægede og bedre logisk tænkende. Fordommene her er kønsstereotyper, og de er til en vis grad del af en selvopfyldende profeti, der sker allerede fra det øjeblik, barnet kommer til verden. Forventningerne til, hvordan piger og drenge opfører sig, er til stede allerede, når barnet fødes, og forskelsbehandlingen begynder med det samme. Kønsrollerne hos vores børn ender derfor med at blive det forventede.
Hver dag er fastelavn
Hvad enten man har overvejet det eller ej, så er der i vores kultur en bestemt opfattelse af kønnene, som er indlejret i mange små dagligdags ting. Tag for eksempel tøjet til piger og drenge. Hvor et gymnastikhold for 2-5årige er fyldt med piger med små lyserøde balletskørter, så er det ikke unormalt, er der på drengetøj, helt nede i str. 1 år, findes billeder af kranier og skeletter.
Fastelavn er en anden interessant måde at betragte kønsstereotyperne på, da pigerne ofte er klædt ud som prinsesser, mens drengene er i vidt forskellige dragter, overvejende med temaer som superhelt, Ninja Turtles eller Star Wars. Det er interessant at se, hvor tidligt børnenes holdning til køn bliver etableret. Og ud fra hvilke kriterier de dannes.
Der er ingen tvivl om, at forældres holdning og opførsel påvirker børnenes opfattelse af kønsroller, men samtidig har det også vist sig, at et barn, der er opvokset hos lesbiske forældre eller en dreng, der er opvokset sammen med en enlig mor ikke i tvivl om sin egen kønsrolle.
Er der biologisk forskel?
Er der i grunden en biologisk forskel på de to køn? Det lyder måske som et ret åndssvagt spørgsmål, for der tydeligvis er en visuel forskel. Men er der en biologisk grundet forskel på opførslen hos de to køn?
Ja, det er der. Forskellige undersøgelser viser, at forskellen mellem piger og drenge skyldes både arv og miljø. Arveligt ligger forskellen bl.a. i hormonerne samt forskellen i aktivitetsniveau – drenge er som oftest mere fysisk aktive end piger.
På miljøsiden er det er svært at slippe udenom kulturelle normer, og undersøgelser viser, at allerede i 5 års alderen har børn forventninger til, hvordan piger og drenge opfører sig forskelligt. I 8 års alderen er forventningerne til piger og drenges opførsel cirka det samme som mange voksnes. Holdninger om kønnenes forskelligheder er en gennemsyret del af vores kultur og sker både fra forældre, skole, andre børn, medierne samt børnelitteratur, og det er svært som forældre at påvirke udenom resten af samfundet og kulturen.
Drengelegetøj laves af mænd
Selvom man som forældre gør en aktiv indsats for at give piger og drenge samme muligheder, så ligger forskellene indlejret i samfundet. Hvis man tager et legetøj som computerspillet, der kan anskues som en vigtig læringskilde i forhold til vores mere og mere digitaliserede tidsalder, så er det helt klart et legetøj domineret af drenge. Det er det måske, fordi der altovervejende udvikles spil, der appellerer til drenge. De spil, der er lavet til piger, handler om Barbie, det at stifte familie eller om tøj og make-up. Det lyder selvsagt ikke ret udfordrende, men ifølge spilindustrien er satsningen på pigesegmentet for usikkert, og derfor satses der ikke på dette område. Samtidig er de fleste spiludviklere mænd, da der ikke er ret mange kvinder beskæftiget indenfor dette område. En negativ spiral.
Opfattelsen af kønsroller hos børn er interessant, fordi kønsroller i den voksne verden er et emne, der er meget fokus på, når det kommer til beskæftigelse, uddannelse og løn. Hvis man ser på børns opfattelse af kønsroller bliver det tydeligt, at kønsrollenormer ikke ændrer sig natten over, når man diskuterer, hvilke ændringer, der burde ske, men at holdningerne til kønsroller er en lang og sej proces at ændre, da kønsroller føres ’ubevidst’ videre til næste generation gennem kulturen.
