Den nemmeste måde at beregne din termin på, er at benytte vores Graviditetskalender her til højre. Her kan du taste 1. dagen for din sidste menstruation og herefter trykke på 'Tilføj detaljer om din graviditet'. Nu vil Graviditetskalenderen udregne din termin.
9 måneder, 280 dage, 3 trimestre
Der er mange forskellige måder at udregne graviditetens længde på. Den mest traditionelle er at sige, at graviditeten varer 9 måneder. Det drejer sig om 9 kalendermåneder.
Man kan også tale om graviditetens varighed som 280 dage.
En anden måde er at regne graviditeten i 3 trimestre. 1. trimester strækker sig over graviditetens 12 første uger. Under 2. trimester er fra uge 13 til og med uge 28. Sidste og 3. trimester strækker sig fra uge 29 til fødslen.
Lægen og jordemoderen anvender de 40 uger til beregning af din graviditet
En anden måde at beregne graviditet, og den metode, som læger og jordemødre benytter, er uger. En graviditet strækker sig normalt over 40 uger, nogle går dog et par uger over tiden.
Hvis man tæller via de 40 graviditetsuger, så starter man fra kvindens sidste menstruation – det vil sige, at uge 1 og 2 ikke rigtigt tæller med, idet kvinden ikke er blevet befrugtet på dette tidspunkt.
Uger betegnes enten som uge 4 eller som 4. uge. Og det er ikke det samme. Uge 4 er fulde fire uger henne + 1-6 dage, mens 4. uge er fulde 3 uger henne + 1-6 dage. Uge og dage du er henne, skrives ofte sådan i f.eks vandrejournalen: 4+5, hvis du nu er 4 uger og 5 dage henne. Eller 20+1, hvis du nu er i 21. uge og 1 dag.
For et større overblik over denne tællemetode, så tag et kig på vores Graviditetskalender - Gravid uge for uge , hvor du netop kan følge din graviditet uge for uge.
Ægløsningen sker i uge 2 til 3
De fleste kvinder har ægløsning mellem 12-17 dage efter sidste menstruation. Så ægløsningen foregår sådan set i graviditetens uge 2 eller 3. Det er også her befrugtningen sker.
Beregn termin med Nagels regel
Hvis man vil regne på sin termin, kan man benytte sig af Naegels regel, der er opkaldt efter Franz Karl Naegele (1778-1851), der opfandt reglen.
- 1. dag for din sidste mens
- plus et år
- minus tre måneder
- plus 7 dage
- lig med terminsdato
Du skal tage dagen for din sidste menstruations første dag – hvis vi nu siger, det er 28. juli. Så skal du lægge et år til denne dag, trække tre måneder fra og til sidst lægge 7 dage til. Det må give den 5. maj.
Terminsberegning med ultralydsskanning
De fleste får dog på et tidspunkt målt barnet via ultralydsscanning, og denne metode sætter den mest præcise terminsdato.
Termin er et pejlemærke for din graviditet, ikke et facit
Terminsdatoen angiver en dato, der ligger netop 40 uger fra sidste menstruation: Det betragtes imidlertid som normalt at føde mellem uge 37 og uge 42. Altså indenfor en margin af 5 uger.
Derfor er terminsdatoen bare et pejlemærke og ikke nødvendigvis fødselsdagen. Hvis man føder inden uge 37, så har man født for tidligt, og hvis man har født efter uge 42, så har man ikke født for sent, men senere end det, der anses for at være normalt.
90% af de gravide føder indenfor den normale ramme
Langt de fleste føder til normal tid. I 2004 udgjorde fødte ca. 90 % gravide indenfor normal tid.
|