|
Sexlivet kan genoptages når kvinden (og manden) har lyst til det.
Bristninger eller klip i mellemkødet er normalvist helet op igen efter 8-10 dage.
Prævention anbefales lige efter fødslen, uden at afvente det første lægebesøg, der almindeligvis finder sted ca. 9 uger efter fødslen. Her drøftes prævention typisk.
Kondom anbefales som præventionsmetode, indtil livmoderen er gendannet og anden prævention måske foretrækkes.
Pessar, der har været anvendt før fødslen, skal smides ud, da livmoderhalsen forandrer sig i forbindelse med fødslen, og der sandsynligvis skal skiftes pessarnummer.
Man kan ikke få taget mål til et nyt pessar, før livmoderen er gendannet 6-8 uger efter fødslen.
Det frarådes at få lagt spiral op, før livmoderen er gendannet, dels fordi spiralen tit falder ud, hvis den bliver opsat tidligere, dels fordi oplægningen af spiralen er forbundet med en vis infektionsrisiko.
Kvinden kan, hvis hun ønsker hormonel prævention, anbefales lavdosis p-piller for at undgå, at mælkesekretionen påvirkes, og amningen dermed forstyrres. Mælken smager anderledes ved hormonel prævention.
Amning med intervaller på mindre end fire timer døgnet rundt (LAM metoden) yder en vis graviditetsbeskyttende virkning, men kan ikke regnes for nogen sikker metode
Det frarådes at benytte sæddræbende middel, før livmoderen er gendannet 6-8 uger efter fødslen.
Der kan forekomme nedsat fugtighed i skeden i op til 4 måneder efter fødslen, og det kan anbefales at anvende kondom med glidemiddel eller eksplorationscreme.
Kilde: www.sexogsamfund.dk
|