Gravid
Forum Bliv Gravid Graviditet Fodslen Baby og Born
Graviditet
Graviditeten uge for uge

Graviditetstest

Uønsket graviditet
Job og graviditet
Faderskab
Sundhed
Psykologi
Den søde ventetid

Forum

Blogs

Brugernavn:
Adgangskode:
 

Regler om barselsorlov og barselsdagpenge

Reglerne for barselsorlov i Danmark tager højde for 3 elementer: graviditetsorlov, barselorlov og forældreorlov. Graviditets- og barselsorlov er en beskyttelsesperiode specifik møntet på moderen før og under fødslen, mens forældreorloven er rettet mod begge forældre.

 

  • Mor: 4 uger før fødslen + 14 uger efter fødslen
  • Herefter 32 uger til valgfri fordeling mellem mor og far
  • Far: 2 uger (valgfrit indenfor 14 uger efter fødslen)

 

Kvinden

Kvinden har ret til barselsorlov fra 4 uger før fødslen til 14 uger efter fødslen. Herefter er der 32 uger, som manden og kvinden frit kan fordele mellem sig. Man kan vælge at holde de 32 ugers barsel sammen eller i forlængelse af hinanden.

Hvis kvinden vælger at tage det hele, så kommer hun op på i alt 46 ugers barsel efter fødslen. Og 50 uger, hvis man regner de 4 uger med, som hun er berettiget til inden fødslen.

 

Manden

Manden har ret til 2 ugers barsel indenfor 14 uger efter fødslen. De kan afholdes, hvornår manden ønsker det, selvfølgeligt under aftale med arbejdsgiveren, og kan ikke overtages af moderen. 14 uger efter fødslen er der 32 uger, som manden og kvinden kan fordele frit imellem sig.

Manden kan dog vælge at begynde denne orlov, inden de 14 uger efter barnets fødsel er gået. Hvis manden tager fuld barsel, kommer han op på i alt 34 ugers barsel.

 

Tilsammen har kvinden (4+14+(32)) og manden (2+(32)) ret til 52 ugers barselsorlov.

 

Mulighed for at udskyde barsel

Dele af barslen kan udskydes til senere, eller man kan vælge at tage genoptage arbejdet på halv tid, og dermed gøre de 32 ugers barsel til 64 ugers arbejde på halv tid.

 

Mulighed for ekstra barsel

Hvis man tæller hele barselsorloven sammen, er der i alt mulighed for at holde barselsorlov 46 uger efter barnets fødsel. Herudover kan man søge om at forlænge sin barsel med 8 uger, hvilket bringer den samlede mængde mulig barsel efter barnet er født op på 54 uger.

Beskæftigede lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende har endvidere ret til at forlænge med 6 uger, hvilket bringer det fulde antal mulige barselsuger efter barnets fødsel op på 60 uger.

Det skal dog lige siges, at der er forskellige økonomiske konsekvenser forbundet med at forlænge sin barsel.

Mulighederne i fordelingen af barslen er mange, og man kan læse nærmere herom på www.borger.dk eller hos Beskæftigelsesministeriet.

 

Løn eller barselsdagpenge

Den økonomiske situation under barslen er forskellig, afhængig af hvilken en overenskomst, du er ansat under. Nogle er ansat under en overenskomst, der sikrer fuld løn under barsel eller i perioder under barslen.

Reglen for minimumskravet under barselloven er, at de 52 ugers barsel for kvinden og manden er sikret med fuld dagpengesats. Dette gælder, hvis man de sidste 13 uger inden barslen har arbejdet i mindst 120 timer, lige har afsluttet en længerevarende uddannelse på mindst 18 måneder eller er berettiget til dagpenge eller anden tilsvarende ydelse, hvis ikke du havde været gravid.

Hvis man tager ekstra orlov ud over de 52 uger, på 8 og 6 uger, så gælder det for disse sidste uger, at dagpengene for de sidste 32 uger af de 52 ugers barsel, fordeles over de ekstra uger. Man får altså ikke ekstra dagpenge for de 8 og 6 uger, det er muligt at forlænge barslen med.

Studerende bliver tildelt 1 års ekstra SU for moderens vedkommende, mens faderen tildeles et halvt års ekstra SU. Moderen kan vælge at få udbetalt dobbelt SU i 6 måneder.

 

Barsel som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle

 

Som selvstændig erhvervdrivende og medarbejdende ægtefælle er du berettiget til at modtage barselsdagpenge under graviditet, barsel og adoption, hvis du opfylder disse krav:

  • du har haft selvstændig virksomhed i mindst 18 timer om ugen i 6 mdr. indenfor de seneste 12 måneder og hele den sidste måned inden orlovens start
  • hvis du er tidligere lønmodtager medregnes dette i 6 måneders kravet

Hvis du for nylig er blevet selvstændig eller ikke har arbejdet i det omfang, kravet stiller, skal du kontakte din kommune for at høre, hvordan din barsel udregnes.

 

Hvor meget kan jeg få udbetalt?

Hvor meget du kan få udbetalt i barselsdagpenge afhænger af, hvad din seneste oplyste årsindkomst har været.

Du kan maksimalt få udbetalt, hvad svarer til den fulde barselsdagpenge sats. Oplysninger om den aktuelle barselsdagpengesats findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside under Tal & Tendenser --> Satser --> Barselsdagpenge.

Hvis du tegner en sygeforsikring for selvstændige, så er du garanteret mindst 2/3 af den fulde barselsdagpengesats uafhængigt af din indkomst det forrige år. Du kan tegne sygeforsikringen her.

Links:

Barselloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31753

Arbejdsmiljø under graviditeten: www.gravidmedjob.dk


Seneste forum indlæg:
Seneste blogs
 
   

Følg Gravid.dk på:

 

Follow graviddk on Twitter

   

Sommerhuse.dk

Co2 Neutral Baby og Gravid website 

 


Clicky


GÃ¥ tilbage   Gravid.dk Debatforum > Gravid.dk

Alle rettigheder forbeholdt. 2009 Gravid.dk | Om Os | Annoncering | Kontakt os | Arkiv | Top