|
12% af alle gravide har ikke født endnu, når de er gået 10 dage over termin. Det er især førstegangsfødende, der går over tiden. Men hvornår bliver en fødsel egentlig sat i gang? Hvad sker der under igangsættelse af fødslen, og hvordan kan du selv være med til at sætte fødslen igang?
Hvornår bliver jeg sat igang?
I Danmark har det indtil starten af 2011 været sådan, at du skulle gå fulde 42 uger, før der blev tale om igangsættelse af fødslen. Imidlertid er fødselslægerne blevet enige om, efter at have undersøgt sagen og skelet til udlandet, at det var mere sikkert for barnet at sætte fødslen igang mellem 9-12 dage over tiden.
En igangsættelse efter 9-12 dage over tid gælder de gravide, der har en ukompliceret graviditet. Kvinder, der har en BMI på over 35 eller er over 40 år, får tilbud om at få sat fødslen igang, når de er gået fulde 1 uge over terminsdatoen. Tilbud om igangsættelse af fødsel får gravide med graviditetssukkersyge også, når de er gået en uge over termin.
Hvad sker der under en igangsættelse
Når du skal sætte en fødsel igang, bliver først undersøgt, for at se, hvor meget du har åbnet dig, eller om livmoderen er modnet nok til, at jordemoderen kan tage fostervandet. Hvis det ikke er mulig at prikke hul på fostervandet, så får du en modningpille sat op. Det er en stikpille, som sættes op i skeden. Den skal hjælpe livmoderhalsen med at modnes, så det bliver muligt at prikke hul på fostervandet.
Hvor lang tid tager det?
Det er er svært at sige,hvor lang tid en igangsættelse tager, for alle gravide kroppe er forskellige. En modningspille kan sætte gang i veerne, eller den kan ende med ikke at have nogen effekt, hvorefter man igen forsøger at sætte en ny pille op. Nogle gange tager en igangsættelse et par timer, fra start og til barnet er ude, og sommetider tager en igangsættelse flere dage om at virke.
Hvis modningspillen virker og det er muligt at prikke hul på fostervandet, så kan veerne starte af sig selv. Hvis ikke kan man blive tilsluttet et vedrop, og det betyder, at dine veer kan reguleres vha. et hormon, der bliver lagt ind som et drop i armen.
Hvad hvis igangsættelsen ikke virker?
Hvis ikke der genereres nogle veer hverken med modningspille, fostervand eller vedrop, og du ender med ikke at åbne dig, så er der nogle gange ikke anden udvej end at få et kejsersnit. Ca. 12% af fødslerne på Hvidovre Hospital endte i 2009 i akut kejsersnit.
Hvad kan du selv gøre for at sætte fødslen igang
Der findes forskellige gamle tricks for at sætte en fødsel igang, men om de virker, der er der delte meninger om.
Her kommer nogle øvelser, som du selv kan eksperimentere med, hvis du har lyst - der er ingen garanti for virkning.
|
Det var da dejligt, at de tog sig sammen til at lave det om, når det nu er mere sikkert for baby at komme ud tættere på terminsdatoen.
Jeg har selv født mine to store drenge henholdsvis 11 og 13 dage over tid. Puha, jeg er glad for, der ikke skete noget med dem.
Huha - kunne godt forestille mig, det var lige til at få et flip over at gå og vente og så med en stor risiko for at der skal noget med baby.
Jeg håber ikke, jeg kommer til at gå over tid.