Julia Lahme har skrevet en bog om det at blive mor, når man er karrierekvinde, storbymenneske og normalt har styr på alting. Bogen hedder ’Hvor lagde jeg babyen?’ og handler om, hvordan man som moderne kvinde kastes ud i en ukendt tilstand, når man bliver mor. De fleste kvinder i dag har ingen erfaring med børnepasning og den traditionelle kvinderolle, når de bliver mødre. De oplever som nybagte mødre, hvordan der opstår et massivt kaos i deres selvopfattelse, godt hjulpet på vej af tårnhøje forventninger fra bedsteforældrene, hospitalet og mødregruppen om, at man har styr på alting. Men kontrol er præcis det, man mister, når man bliver mor. Og det er ikke rart at føle, at det omhyggelige plejede image, man har iværksat overfor kollegerne, veninderne og familien, kan lide nogle alvorlige knæk, hvis man tropper op med et skrigende og utilpas barn.

Kronprinsesse Mary er gammeldags

Mødre kan godt fornemme, hvis andre fordømmer deres måde at være mødre på. Og det vil alle mødre uvægerligt opleve. Julia Lahme hævder, at hvis ikke man er Kronprinsesse Mary med adgang til stylister, babysittere og rengøringsfolk, så er det helt umuligt at levere en fejlfri præstation som mor og moderne kvinde foran verden. Og hvilke moderne kvinder gider i øvrigt lade sig nøje med at leve efter gammeldags idealer som: Se godt ud. Lad dig forsørge. Fød børn. Det er ikke alle, der kan og er interesserede i at leve op til disse 50 år gamle idealer. Den moderne kvinde må så til gengæld for sine ambitioner om både at være mor, kæreste og selvstændig kvinde kæmpe med adskillelige former for skyldfølelse.

Moderrollen kvæler de andre roller

Den moderne mors frustrationer handler i bund og grund om, hvordan hun ønsker at vise alle andre, at hun kan være mor, samtidig med at hun stadig er veninde, kæreste, datter, svigerdatter, karrierekvinde og sexkilling. Der er imidlertid en række problemer forbundet med at opretholde disse roller, når man er blevet mor. Julia Lahme erfarer, at hun må lægge sig selv til side, for at kunne imødekomme et andet væsens behov. Hendes eget kæmpe-ego bliver lagt på hylden, feminismen er på stand-by, og hvordan får man igen tid til sex, når der konstant er et barn på én, når man vrisser af manden, og man skal huske at købe glidecreme på apoteket, for at det kan lade sig gøre.

Ærligt og oplysende

Julia Lahme fortæller om alle de bitte små ting, der er gode, fantastiske, forfærdelige og triste ved at blive mor. Hun gør det ud fra sin egen synsvinkel, og hendes løsning på sin forvirring over sit nye moderskab og alle de nye spilleregler bliver, at hun gør tingene på sin egen måde. Derigennem finder hun ro og tryghed, og så er det ikke så vigtigt, om hun ryger den cigaret på bagtrappen hver aften, eller om hun ikke ammer sit barn i 12 måneder. Det vigtigste er, at hun finder sig til rette i sin nye rolle på sin egen måde og lærer at stole på sin egen dømmekraft som mor og kvinde.

Julia Lahme: Hvor lagde jeg babyen