Hvad skal der i tasken til hospitalet
Har du helt styr på, hvad der skal være i tasken til hospitalet?

Hvad skal der i tasken til hospitalet?

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Det er en god idé at pakke en taske til hospitalet i god tid inden fødslen. Det er ikke til at vide, hvornår fødslen går i gang, eller hvor hurtigt I kommer ud af døren, så hav tasken parat på forhånd, så er der styr på det!

Hvad der er en god ide at fylde tasken med, bliver du hjulpet godt igennem her.

Mad og drikke

Hospitalet kan godt sørge for vand/saftevand og toastbrød til jer under fødslen. Det er imidlertid ikke sikkert, at hospitalets menu er lige det, du har lyst til under fødslen. Så sørg for at pakke lidt let mad og drikke, som du kan lide, og en madpakke til faren, da han kan komme til at vente længe, inden han kan komme af sted efter mad. Der er cafeterier på de fleste sygehuse, men de kan være placeret langt væk fra fødegangen, og de har som regel en begrænset åbningstid.

Amme-bh og ammeindlæg

Hvis du ikke allerede har været nødt til at bruge ammeindlæg under graviditeten, så hav en pakke parat til efter fødslen. Mange kvinder lækker jævnligt mælk, mens de ammer. Nogle oplever, at ammeindlæg aldrig bliver nødvendige, og for nogle nybagte mødre kan der være en periode lige efter fødslen, typisk de første 14 dage, hvor ammindlæg er nødvendige. Det er dog oftest, når den blivende mælk er løbet til, at behovet for ammeindlæg opstår, så du behøver ikke tage det i tasken til hospitalet.

Ammeindlæggene skal helst være af uld eller et andet materiale, der ikke klistrer til huden. De forkerte ammeindlæg øger nemlig risikoen for, at der går hul på brystet samt opstår svamp. Ammeindlæg af uld er også gode til at holde de ømme bryster varme, og derved hjælpe til med at formindske risikoen for brystbetændelse.

Det er svært at købe en amme-bh i den rigtige størrelse på forhånd. Nogle steder er det muligt at købe en meget simpel og blød amme-bh på hospitalet. Den kan være god til at begynde med, og så er det god idé at få hjælp til at finde en amme-bh i den rigtige størrelse senere, når brysterne har fundet deres rette ’ammeform’.

Ammepude

Hvis du foretrækker at bruge det. En hovedpude eller sofapuder kan også sagtens bruges.

Personlig pleje og hygiejneprodukter

Tandbørste, hårbørste og din egen shampoo og bodylotion, er en god idé at pakke i tasken, da det er et begrænset udvalg, som findes på hospitalet. For nogle er det rart at have sine  egne bind – hospitalets bind ligner små bleer, hvilket kan være nødvendigt lige efter fødslen, men dem kan du bruge, hvis du kan leve med dem.

Hjemmesko og morgenkåbe

Både under og efter fødslen er det vigtigt at holde tæerne lune, og det kan være rart at have sin egen morgenkåbe i nærheden, hvis man får besøg efter fødslen.

Mobiltelefon og oplader

Så I kan ringe og fortælle den gode nyhed til familie og venner.

Liste med telefonnumre

Hvem skal I have ringet til, og har I deres telefonnumre i mobilen? Det er en god idé at skrive en seddel med rækkefølge og numre, så er der styr på det.

Tøj til dig selv og den lille

Noget afslappende og blødt tøj til dig selv – til dagene på hospitalet og hjemturen. Maven forsvinder ikke lige med det samme, så der skal være god plads i tøjet. Et sæt tøj og overtøj til den lille til hjemturen, alt afhængig af årstiden. Nogle foretrækker også at have baby i eget tøj på hospitalet.

Dyne og autostol

Dyne til baby og autostol eller lift, alt afhængig af, hvordan hjemturen skal foregå.