Gravid
Forum Bliv Gravid Graviditet Fodslen Baby og Born
Graviditet
Graviditeten uge for uge

Graviditetstest

Uønsket graviditet
Job og graviditet
Faderskab
Sundhed
Psykologi
Den søde ventetid

Forum

Blogs

Brugernavn:
Adgangskode:
 

Gravid og vegetar

Det er svært at finde information om graviditet og vegetarisme, der ikke er skrevet med den ene eller anden holdning til emnet. Enten er forfatterne påvirket af en brændende overbevisning for vegetarisme og er derfor, kan man frygte, ude af stand til at se de negative sider, der kan være forbundet med vegetarisme. Og omvendt er der forfattere, der slet og ret dømmer vegetarismen ude i forbindelse med graviditet, og derfor ikke erkender de positive sider, der er forbundet med vegetarisme.

En gang mente man, at barnet fik alle de næringsstoffer, det havde brug for gennem moderens mælk – og derfor var det ikke så vigtigt, hvad moderen spiste under graviditeten. I dag ved man, at mælkens sammensætning af næringsstoffer stammer fra moderens kost. Og derfor er det meget vigtig, at kvinden spiser en varieret og sund kost under graviditeten.

I dag er der tilsyneladende ikke meget til overs for vegetarernes overbevisning indenfor det danske sundhedssystem. Sundhedssystemet anbefaler den nemmeste, sunde tilgang, og en veldokumenteret viden om vegetarer og graviditet er svær at finde.

1% af danskerne er vegetarer

Fødevarestyrelsen anslår, at ca. 1% af den danske befolkning er vegetarer. Det vil helt præcist sige lakto-ovo-vegetarer, hvilket betyder personer, der ikke spiser kød, men mælk (lakto) og æg (ovo). Personer, der kan kalde sig veganerne; vegetarer, der ikke spiser mælk eller æg, anslås at udgøre et langt mindre antal.

Hvis du er gravid og vegetar, kræver det, at du bliver ekstra opmærksom på, hvilken mad, du indtager. Det er vigtigt med den rette sammensætning af fødevarer i kosten under graviditeten, sådan at babyen kan få alt, hvad den behøver.

Protein er vigtigt for fostrets vækst samt dannelsen af moderkagen, og behovet stiger markant i graviditeten. Den primære kilde til protein er kød, så for vegetarer er det særlig vigtigt, at de sørger for at få nok protein.

I hvilke fødevarer findes de forskellige mineraler og vitaminer:

Protein opnås gennem kød, men for vegetarer er gode proteinkilder mælk, ost, æg, soja mælk, tofu, havregryn, nødder og bønner.

Andre vitaminer og mineraler af vigtighed for alle gravide, og som gravide vegetarer også skal sørge for at få nok af er: jern, kalcium, D-vitamin, folinsyre og B12 vitamin.

Jern findes for vegetarer primært i fuldkornsprodukter, bønner, grønne grøntsager og tørret frugt. Optagelsen af jern i kroppen sikres bedre, hvis det spises sammen med vitamin C. Vitamin C kan for eksempel være frisk frugt og grøntsager.

Alle gravide anbefales et tilskud af jern, og tabletten kan med fordel indtages med en glas friskpresset juice for at sikre optagelsen af jernet bedst muligt.

Kalcium får vegetarer gennem grønne grøntsager, mandler, sesam frø, tahini, komælk, tofu, ost, yoghurt, fuldkornsprodukter og bønner.

Vitamin D fås gennem sollys og mælkeprodukter. Alle gravide anbefales at tage et dagligt tilskud af vitamin D.

Folinsyre eller folsyre. Alle gravide og kvinder, der planlægger planlægger at blive gravide, anbefales at tage et tilskud af folinsyre. Udover tilskuddet kan syren findes i: grønne bladgrøntsager som for eksempel spinat og grønkål, frugt, peanuts, fuldkornsprodukter.

Vitamin B12 er særdeles vigtigt for barnets trivsel og vækst, og vitaminet findes i mælkeprodukter og æg. Hvis du er veganer og ikke indtager tilstrækkeligt med mælkeprodukt, så er det nødvendigt at tage et tilskud af B12. Nogle gange er soja mælk og andre sojaprodukter beriget med B12, men det gælder for alle, at hvis de er i tvivl om, de får nok af denne fødevaregruppe, så tag et tilskud af B12.

Info og links

En oversigt over, hvad vegetarer som minimum bør indtage under graviditeten kan findes på dette link: Kostplan for gravide vegetarer

Fødevarestyrelsens hjemmeside om kost: Kost under graviditeten

Spørg din læge eller jordemoder, hvis du er i tvivl om, du får den rette kost.


Seneste forum indlæg:
Seneste blogs
 
   

Følg Gravid.dk på:

 

Follow graviddk on Twitter

   

Sommerhuse.dk

Co2 Neutral Baby og Gravid website 

 


Clicky


GÃ¥ tilbage   Gravid.dk Debatforum > Gravid.dk

Alle rettigheder forbeholdt. 2009 Gravid.dk | Om Os | Annoncering | Kontakt os | Arkiv | Top