|
Her er en liste over de graviditetsforandringer, du kan læse om her. Det er selvfølgelig ikke alle besværlighederne, som overgår alle gravide. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan kroppen reagerer.
Kvalme
Halsbrand
Bækkenløsning
Forstoppelse
Hyppig vandladning
Blødning fra tandkødet
Sting i lysken og ligamentsmerter
Krampe i benene
Udflåd
Ømhed i ryggen og bækkenet
Vand i kroppen
Svangerskabsforgiftning
Åreknuder, vorter og bygkorn
Strækmærker
Graviditetskløe
Modermærke- og pigmentforandringer
Blærebetændelse
Blødning
Næseblod
Hæmorider
Mange gravide oplever at føle morgenkvalme under de første 12 uger af graviditeten. Nogle gravide bliver ved at have kvalme graviditeten ud, mens andre igen kun oplever kvalme under den sidste del af graviditeten. Det er helt forskelligt, hvordan den enkelte gravide oplever kvalmen.
Der er ikke klart, hvad forårsager graviditetskvalmen, men et bud på, hvor den stammer fra er:
- øgningen af hormonet østrogen i forbindelse med graviditeten
- øgningen af hormonet hCG i forbindelse med graviditeten
- dehydrering
Det er normalt ikke farligt at lide af graviditetskvalme, men det er ikke godt, hvis kvalmen forhindrer dig i at spise og drikke. Du skulle helst drikke mere væske, end der kommer op – ellers er der fare for, at du bliver dehydreret.
Her er nogle tips til, hvordan du kan holde morgenkvalme nede:
- Prøv at spise lidt, inden du går i seng.
- Prøv at have lidt mad liggende ved sengen, sådan at når du vågner, så kan du starte med at spise lidt, inden du står ud af sengen. Det kunne være kiks eller lidt æble eller noget i den retning.
- Prøv at holde dig i ro, efter du har spist.
- Undgå for fed og for krydret mad.
- Undgå lugte, der får dig til at kaste op.
Under graviditeten er mavesækkens lukkemuskel mere slap end normalt, hvilket bevirker, at mange gravide lider af halsbrand. Nogle lider af halsbrand stort set hele graviditeten, mens andre først oplever det til sidst, når barnet er så stort, at det påvirker musklerne, der skal holde mavesyren inde i mavesækken.
Bækkenløsning
Få mere information om bækkenløsning og symptomer her.
Mange gravide oplever forstoppelse i forbindelse med graviditeten. Grunden er hormonernes ændring under graviditeten, der betyder, at tarmbevægelserne nedsættes. Forstoppelse og hormonernes ændringer kan også medføre hæmorider, der kan være ret smertefulde, når afføringen skal presses ud. Forstoppelse forsvinder som regel efter graviditeten er slut.
Forstoppelse kan også forekomme i forbindelse med jerntilskuddet, som det er tilrådeligt at tage under graviditeten. Prøv forskellige jerntilskud, og se om ikke noget fungerer bedre end andet.
Sveskejuice, svesker og fiberrig kost virker forebyggende mod forstoppelse.
Efterhånden som livmoderen vokser, så vil presset på de omkringliggende organer stige, deriblandt blæren. Der er desværre ikke noget at gøre ved problemet. Ikke andet end at gå på toilettet for 117. gang.
På grund af den øgede blodstrømning under graviditeten og hormonernes påvirkning er slimhinderne sårbare, og derfor skal der ikke så meget til, før end der kan opstå blødning ved tandkødet.
Rundt om livmoderen går en række bånd, der holder livmoderen på plads i bækkenet. Disse bånd blødes lidt op under graviditeten, da de skal være i stand til at vokse i takt med livmoderen. Hvis livmoderen vokser hurtigere end disse livmoderbånd er i stand til at strække sig, så kan det godt give nogle store jag ind i siden og i lysken. Omtrent som kraftige sidestik. Ligamentsmerterne er ikke farlige, men de føles ikke rare for den gravide.
Prøv at stå stille og bøj dig forover. Træk vejret roligt og ret dig langsomt op. Smerterne forsvinder som regel hurtigt igen.
De fleste gravide oplever at få krampe i benene. Krampe opstår på grund af livmoderens tryk på bækkenet, der gør, at blodet får sværere ved at strømme til benene. Mange får krampe, mens de sover. Hvis man lider meget af krampe i benene, kan man prøve at lave venepumpeøvelser: du ligger på ryggen med benene 90° op i luften. I denne stilling bevæger du din ankel, stille og roligt, frem og tilbage, så langt du kan. Tag et ben ad gangen.
Mens du har krampe, hjælper det som regel at gå lidt rundt.
Mængden af udflåd øges som regel i løbet af graviditeten. Hvis udflådet er normalt, er det hvidligt og lugtfri. I slutningen af graviditeten kan der måske opstå tvivl om, hvorvidt vandet er gået. Hvis vandet er gået, så vil et bind være fyldt på et par timer, mens udflåd ikke er så kraftigt sivende.
Efterhånden som graviditeten skrider frem, så prøver mange at kompensere for den øgede vægt fra maven ved at svaje i lænden. Dette kan imidlertid godt bevirke, at der opstår en øget ømhed henover lænden og i bækkenet.
Lænden og bækkenet belastes under en graviditet, og derfor er det ikke unormalt, at der opstår ømhed.
Prøv at indlægge små hvilepauser i løbet af dagen, hvor ryggen aflastes.
Prøv at stå på alle fire og skyde ryggen op og svaje den ned i et roligt tempo. Dette blødgør musklerne i ryggen.
Nogle gravide døjer med vand i kroppen under graviditeten. Det kan bl.a. vise ved, at dine ringe begynder at stramme, og du kan se mærker efter dine strømper, når du tager dem af om aftenen.
Vand i kroppen kaldes også ødemer, og det er en meget normal tilstand i den sidste del af graviditeten.
Prøv at lave venepumpeøvelser som beskrevet under krampe. Endvidere er det vigtigt, hvis du har et stillesiddende arbejde, at du bevæger dig lidt omkring med jævne mellemrum.
Vær opmærksom på, at kraftige væskeophobninger kan være et tegn på svangerskabsforgiftning, hvor du, udover vand i kroppen, vil have forhøjet blodtryk og æggehvide i urinen. Svangerskabsforgiftning er farligt, både for dig og for barnet, og det er æggehvide i urinen, der tjekkes for, hver gang du er til jordemoder og læge.
Der kan opstå mange forskellige småskavanker i forbindelse med graviditeten. Det meste handler om kroppens øgede hormonpåvirkning fra graviditeten, og de fleste småting forsvinder efter graviditeten igen.
En åreknude er en udposning på blodåren. Den ses som en lille bule under huden. Åreknuder kan være placeret på benene, men også i kønslæberne og i skeden. De forsvinder som regel i løbet af et par uger efter fødslen.
Åreknuden opstår, dels fordi graviditetshormonerne påvirker blodkarrene, så de bliver blødere, dels fordi livmoderen trykker på blodkarrene og forværrer blodcirkulationen.
For at forebygge åreknuder kan du lave venepumpeøvelser som beskrevet under krampe. Venepumpeøvelser øger blodcirkulationen og virker derfor forebyggende mod åreknuder.
De fleste gravide oplever at få strækmærker under graviditeten. Man regner med at mellem 75% og 90% af gravide får strækmærker i større eller mindre grad. De fleste får strækmærker i sidste 3. del af graviditeten, da det er her huden på maven virkelig bliver strukket ud.
Strækmærker er bristninger i underhuden, hvor der efterfølgende dannes arvæv. Strækmærker kan derfor siges at have noget med hudens elasticitet at gøre, men er derudover ikke noget, som den enkelte gravide kan kontrollere vha. cremer eller lignende.
Det eneste, man har kunnet konkludere indtil videre, er, at overvægtige gravide får strækmærker hyppigere og i sværere grad en almen vægtige gravide. Det betyder ikke, at hvis du er en slank og motionerer, at du så ikke kan udvikle strækmærker. Men overvægtige gravide får i større grad strækmærker andre steder end på maven - fx på hofterne eller brysterne.
Under graviditeten er der mange gravide, der udvikler kløe. Det kan være på fødder, hænder, ben eller maven, der klør. Og det kan være rigtig irriterende. De fleste oplever kløe, fordi der under graviditeten er en større risiko for, at huden udtørrer, ligesom kroppen under graviditeten kræver meget væske for at trives.
Der er dog også en anden årsag til hudkløe under graviditeten. Og den er langt værre. Det drejer sig om Leverbetinget graviditetskløe, der er en sygdom, som er meget alvorlig for barnet. I alvorlige tilfælde kan den medføre, at fostret dør.
Årsagen til Leverbetinget graviditetskløe er ukendt. Man ved dog, at forekomsten af sygdommen er langt større, med en hyppighed fra 4-27%, i asiatiske og sydamerikanske lande end i Skandinavien, hvor hyppigheden ligger nede på en 1-3% af de gravide. Der er altså ikke ret mange danske kvinder, der oplever Leverbetinget graviditetskløe.
Oftest udvikles Leverbetinget graviditetskløe i sidste 3. del af graviditeten. Symptomerne er kløe, der først viser sig på fodsålerne og i håndfladerne, og siden breder sig til resten af kroppen. Dette kan minde om noget, mange gravide oplever, men ved siden af kløen er sygdommen kendetegnet ved, at den gravides levertal stiger til det 2-3 dobbelte af normalen. Nogle gange ses en stigning til det 10 dobbelte af normalen. Derfor er det vigtigt, hvis du oplever kløe, der breder sig fra håndflader og fodsåle til resten af kroppen, at du tager kontakt til din læge eller jordemoder, som kan undersøge, om du har graviditetskløe vha. en blodprøve. Nogle gravide med Leverbetinget graviditetskløe oplever også, at deres urin bliver mørk.
Leverbetinget graviditetskløe kan behandles med Ursofalk, der nedsætter risikoen for barnet. Sygdommen forsvinder dog ikke, før du har født. De fleste gravide med Leverbetinget graviditetskløe, som er tilstrækkelig langt henne i graviditeten til, at det er forsvarligt, får fødslen sat i gang.
Mange gravide oplever under graviditeten, at deres modermærker kan ændre farve og form. Modermærkerne kan blive mørkere, helt sorte næsten, og de holder oftest farven efter graviditetens ophør.
Pigmentforandringer er mørke plamager eller pletter på huden, ofte i ansigtet, som sker pga. hormonpåvirkningen fra graviditeten. De fleste pigment forandringer forsvinder igen efter graviditeten, men nogle kvinder oplever også, at deres er vedvarende.
Pigmentforandringer kan fremprovokeres, hvis du tager solbad, når du er gravid - læs mere om det under solbadning i artiklen Ting, du skal undgå, når du er gravid.
Mange gravide oplever at få blærebetændelse under graviditeten. Der er en øget risiko for at få blærebetændelse, når du er gravid. Graviditetshormonerne løsner musklerne omkring bækkenbunden og urinrøret, og det gør det lettere for bakterier at komme op i urinrøret.
Der er som oftest ikke de samme smerter forbundet med blærebetændelse under graviditeten, som når du ikke er gravid. Så det kan være svært at opdage det. Tegn på blærebetændelse kan være trykken ved blæren, tiltagende plukveer, eller at urinen ændrer udseende og lugt. Den kan f.eks blive grumset.
Når du er hos din læge eller jordemoder til kontrol tjekker de for bakterier i urinen. Behandling sker med pencillin.
En måde at forebygge blærebetændelse på sker bl.a. ved at huske at tisse, når du har haft sex. Hvis der er kommet bakterier op i urinrøret under samleje, skylles de ud igen, når du tisser.
Det er meget forskelligt, om gravide oplever blødning i graviditeten. Det kan være en kilde til stor bekymring, hvis man som gravid kvinde opdager, at man har blødt, men som regel er der ikke noget at være bekymret for.
Mange gravide oplever en lille smule blødning, mens de er gravide. Ofte er der tale om et blodkar i livmoderhalsen, som er gået i stykker. Det har ingen betydning for dit barn. Nogle kan også opdage en lille blødning omkring ved den tid, hvor det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen.
Nogle gravide oplever at de bløder, når de skulle have haft menstruation, og andre bløder lidt hele vejen gennem graviditeten.
Hvis du pludseligt bløder kraftigt, frisk blod, er det en god ide at kontakte din læge eller jordemoder for at være sikker på, at der ikke er noget galt med moderkagen eller barnet. Både tidlige og sene spontane aborter producerer som regel en kraftig frisk blødning.
Hvis moderkagen ligger foran livmodermunden, kan det betyde blødning i sidste del af graviditeten.
Tegnblødning kalder man en lille blødning sidst i graviditeten, der stammer fra den begyndende udvidelse af livmoderhasen, der er et tegn på, at fødslen er i sin begyndelse. Tegnblødning er helt normalt.
Når du er gravid, kan du opleve, at dine slimhinder i næsen svulmer op. Slimhinderne er blodfyldte, og hos nogle gravide har de let ved at briste. Hos nogle gravide kan dette forårsage hyppige tilfælde af næseblod, men det er ikke unormalt eller farligt.
Slimhindernes foranding i næsen under graviditeten, kan bl.a. også betyde, at du stopper til i næsen, og måske har du svært ved at trække vejret gennem næsen. Nogle gravide begynder også at snorke.
Det er meget normalt at få hæmorider under graviditeten. Hæmorider er små udposninger eller åreknuder på blodårerne ved endetarmsåbningen, der kan gøre det smertefuldt at have afføring. Ofte er der også blod, når man har afføring. Det stammer fra hæmoriden, der kan få ridser og er ikke farligt.
Hæmorider opstår pga. trykket fra livmoderen på venerne i benene. Forstoppelse kan også forårsage hæmorider. For at afhjælpe hæmoriderne under graviditeten, kan du udføre venepumpeøvelser og huske at spise masser af fiber.
Hos nogle kvinder forsvinder hæmoriderne, når de har født - hos andre gør de ikke. Det kan blive nødvendigt at få hæmorider fjernet af en læge, hvis de er til stor gene for dig.
|
