Gravid
Forum Bliv Gravid Graviditet Fodslen Baby og Born
Graviditet
Graviditeten uge for uge

Graviditetstest

Uønsket graviditet
Job og graviditet
Faderskab
Sundhed
Psykologi
Den søde ventetid

Forum

Blogs

Brugernavn:
Adgangskode:
 

9. uge (8+0 – 8+6) – De første bevægelser

Dit barn er begyndt at bevæge sig indeni dig, men du mærker det ikke endnu, da embryonet endnu er for lille.

 

Kvinden

Jerntilskud
Fra nu af skal du begynde at tage et jerntilskud på 40 til 50 mg om dagen. Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen tilskuddet fra 18. graviditetsuge. Anbefalingen er ændret, fordi undersøgelser har vist, at ca. en femtedel af alle gravide lider af jernmangel i slutningen af graviditeten.

 

Anbefalede tilskud og vitaminer under graviditeten
Læs om kosttilskud og hvornår du skal begynde på dem.

 

Jernmangel
Jernmanglen indtræder, fordi kvinder typisk har et meget lille jerndepot, når de bliver gravide, og at kosten normalvis ikke er i stand til at dække det øgede behov under graviditeten. Hvis du lider af kvalme og ikke er i stand til at tage jern på nuværende tidspunkt, så kan du vente til 18. uge.

Forstoppelse
Mange gravide oplever at få forstoppelse i forbindelse med jernindtaget, men der findes mange forskellige produkter på markedet, så prøv dig lidt frem, så du kan finde en tålelig løsning.

 

Mange gravide lider af forstoppelse
Her kan du finde en liste over de gener, graviditet kan medføre.

 

Barnet

Fingre
Vævet, der indtil nu har siddet mellem fingrene, forsvinder og afslører 10 separate fingre. Fødderne udvikler sig lidt langsommere end hænderne, og her hænger tæerne stadig sammen som på en svømmefod.

Kønsorganerne udvikler sig
Nu begynder anlæggene til enten æggestokke eller testikler at udvikle sig, og embryonets skelet, der indtil videre har bestået af brusk, begynder at forbene sig.

En 25 årig proces starter
Forbeningen af knoglerne er en proces, der hos mennesker starter på embryonstadiet og fortsætter helt frem til omkring 25 års alderen.

Kroppen bevæger sig
Kroppen begynder så små småt at bevæge sig. Hjernen sender besked til de primitive nerver, der får musklerne til at trække sig sammen. Det minder om reflekser, der får hele kroppen til at trække sig sammen på en gang.

Bevægelserne kan ses på scanning
Hvis du bliver scannet i denne periode, ser det ud, som om barnet lige pludselig tager et gigantisk hop. Langsomt begynder hver kropsdel at kunne bevæge sig uafhængigt af de andre. Lemmernes bevægelser er en del af musklernes vækst.

Embryonet er meget aktiv
På dette tidspunkt bevæger embryonet sig det meste af tiden, hvorimod det senere hen vil sove længere tid ad gangen. Du er dog ikke i stand til at mærke barnets bevægelser endnu.

Hjertet er færdigdannet
I denne uge er embryonets hjerte færdigdannet. Det består af to hjertekamre og to forkamre. Imellem de to forkamre er der en åbning, som vil være der, al den tid barnet er i livmoderen. Åbningen sørger for, at noget af barnets blod ledes udenom lungekredsløbet.

Blodomløb, der ikke virker
Et simpelt blodomløb blev dannet ret tidligt hos embryonet, men har ikke en næringsmæssig funktion. Hverken lungerne eller tarmene virker endnu, så ilt og næring overføres udelukkende fra moderkagen. Åbningen i hjertet lukker sig normalvis et par dage efter fødslen.

Barnet måler i slutningen af denne uge omkring 20 mm.

 

Gå til næste/sidste uge af din graviditet eller få en oversigt i midten:

 

Gravid uge 7 - 8.uge

 

Gravid uge for uge

Gravid uge 9 - 10.uge

 

 


Seneste forum indlæg:
Seneste blogs
 
   

Følg Gravid.dk på:

 

Follow graviddk on Twitter

   

Sommerhuse.dk

Co2 Neutral Baby og Gravid website 

 


Clicky


GÃ¥ tilbage   Gravid.dk Debatforum > Gravid.dk > Graviditetskalender

Alle rettigheder forbeholdt. 2009 Gravid.dk | Om Os | Annoncering | Kontakt os | Arkiv | Top