Gravid
Forum Bliv Gravid Graviditet Fodslen Baby og Born
Graviditet
Graviditeten uge for uge

Graviditetstest

Uønsket graviditet
Job og graviditet
Faderskab
Sundhed
Psykologi
Den søde ventetid

Forum

Blogs

Brugernavn:
Adgangskode:
 

6. uge (5+0 – 5+6) – Embryonets foldning

Nu er tiden kommet til den første lægeundersøgelse, og det er for de fleste med et sug i maven, at man ligger sig op på lægens briks og lader sig undersøge. ’Er det nu virkelig rigtigt, at der befinder sig et lille væsen indeni mig?’

 

Kvinden

Under lægekonsultationen vil man få en gynækologisk undersøgelse, hvor lægen blandt andet mærker efter, om graviditeten sidder udenfor livmoderen. Der vil blive taget en blodprøve. Lægen spørger også om kost-, ryge- og alkoholvaner.

Vandrejournalen
Man bliver vejet og målt, og alting bliver skrevet ned på en vandrejournal, som kommer til at følge den gravide under hele graviditeten og fødslen. Den er sjov at have bagefter, og til at sammenligne med, hvis man bliver gravid igen.

Hver gang man bliver undersøgt hos lægen, jordemoderen eller på sygehuset, skal man have vandrejournalen med. Alle data bliver samlet herpå. Lægen, jordemoderen og fødestedet har hver en kopi af din journal, så alle fagpersoner er orienteret ens om graviditetens forløb.

Lægekonsultationer
Der er lægekonsultationer i ca. 6. uge, 24. uge og 35. uge, hvis alt forløber normalt.

 

Undersøgelser i graviditeten
Få overblik over hvilke undersøgelser, der er i graviditeten, og hvornår de er.

 

Kvalme
De fleste kvinder mærker nu en eller anden form for ubehag i form af kvalme, og nogle kaster op. Kvalme kan forekomme på alle tider af døgnet, og der har igennem tiderne været mange opskrifter på, hvordan man slipper af med den. Kvalme kan opstå, hvis du er sulten, så en god regel er at have en kiks eller lidt frugt i tasken, således at du kan have en lille smule mad i maven hele tiden.

Lugte kan også generere kvalme, ligesom mad, du normalt godt kan lide, pludselig kan føles enormt frastødende. For de fleste forsvinder kvalmen heldigvis igen omkring 12. uge, mens nogle få oplever kvalme hele vejen gennem graviditeten.

Livmoderen vokser
Livmoderen er vokset til at være på størrelse med en knytnæve, men er stadig ikke synlig udefra. Hormonpåvirkningerne og livmoderens vækst medfører dog allerede nu en øget tissetrang. Gravide har en øget risiko for at få blærebetændelse, så vær opmærksom på, om det begynder at svide, når du tisser.

 

Fysiske forandringer under graviditeten
Her kan du læse om alle de fysiske forandringer,
du kan opleve under graviditeten.

 

Barnet

Fra 6. uge og de næste par uger frem, gennemgår embryonet en foldning, der krummer det mere sammen, og som får den begyndende fosterhinde til at omslutte hele barnet. I løbet af denne udvikling dannes der også en mere tydelig og adskilt streng fra embryonet til moderkagen. Denne udvikler sig til at blive navlestrengen og er embryonets forbindelse til moderkagen.

 

Ansigtet
Nu begynder ansigtet så småt at dannes. De første antydninger af øjne, næse og mund formes.

Mennesket: et rygstrengsdyr
Den biologiske klassifikationen af mennesket placerer det under en dyrerække, der kaldes chordater – rygstrengsdyr. Disse dyr kendetegnes ved at have en rygsøjle og en hale. Mennesket tilhører en underrække under chordaterne, der kaldes hvirveldyr.

Tidligt i det embryonale stadie dannes der anlæg til ryghvirvlerne. Ryghvirvlerne går på dette tidspunkt fra toppen af embryonets hoved til spidsen af den lille hale. Halen forsvinder igen omkring 9. – 10. uge, men nogle få halebensknogler bevares resten af livet.

Anlæggene til rygsøjlen kaldes for somitter, og ved at tælle disse kan man beregne ca. hvor gammelt embryonet er. Embryonet ligner på nuværende stadium embryoner fra eksempelvis aber og grise, men gradvist ændres formen, og en lille ny udgave af homo sapiens tager form.

Fra uge 6. uge til 14. uge måles barnets længde fra hoved til hale. Benene er i denne periode ret små og krøllet sammen, så de kan ikke rigtig måles. I 6. uge er barnet ca. 4 mm langt.

 

 

Gå til næste/sidste uge af din graviditet eller få en oversigt i midten:

 

Gravid uge 4 - 5.uge

 

Gravid uge for uge

Gravid uge 6 - 7.uge

 

 


Seneste forum indlæg:
Seneste blogs
 
   

Følg Gravid.dk på:

 

Follow graviddk on Twitter

   

Sommerhuse.dk

Co2 Neutral Baby og Gravid website 

 


Clicky


GÃ¥ tilbage   Gravid.dk Debatforum > Gravid.dk > Graviditetskalender

Alle rettigheder forbeholdt. 2009 Gravid.dk | Om Os | Annoncering | Kontakt os | Arkiv | Top